I dag mandag har været d mest positive og pragtfulde dag...
Vi tog til Råleje i lørdags for at holde ferie i en ferielejlighed. Jeg var meget spændt, glad og meget nervøs. J har ikke været hjemme fra, eller bare væk i længere end 8 timer fra lejligheden. J føler d som om j har været spærret inde i min syge krop, siden j startede med at have Benzo abstinenser (2005).
Lige da vi ankom til stedet, fik j mega mega angst. Alt for mange mennesker, lyde- j så alt igennem det sorte angst filter, som har været en af de abstinenser j kæmpede meget med. Min kæreste sagde at så måtte vi køre hjem med d samme, for det gik ikke..
J sad lidt og tænkte og fandt ud at j godt ville blive her natten over og se hvordan det gik. J fik ikke sovet meget pga. Varmen og tankemylder. Men stod op og var meget positiv og spændt. Da vi så skulle ud og se området, fik j lige e kort tur med angst igen. J har mange komplekser over at have taget 30 kilo på under sygdommen og følte at alle vi tænke j var tyk og grim. J tog mig sammen og vi kom ned på stranden, hvor der var mange surfere på havet og solen skinnede så pragtfuldt. Der var guld og sølv på havet, himlen var så smuk lyseblå. Det var alt det j drømte om, når j lå og var så syg af abstinenserne..
J fik det smukkeste tanker: j overlevede, j er ved at blive helt helbredt, vi klarede det!
Bare d at være så smukt et sted, mærke blæsten, se vandet glimte, føle sandet under mine fødder (.det har j ligget og forestillet mig igen og igen) og gå i hånd med min elskede og vores søde hund- det gjorde mig så uendeligt lykkelig.
J følte ingen angst, ingen tvangstanker, ingen fysiske smerter. Kun glæde og taknemlighed var inden i mig. J var lige glad hvad folk tænkte om mig. J var stolt af mig/os. Vi havde klaret noget så svært, som at jeg var blevet Benzodiazepin afhængig.
Da vi kom hjem efter også at have købt e is, var j meget træt.. prøvede at hvile men kunne ikke..j måtte bare ud i solen i livet igen. J kunne se/føle farvene igen. J kunne dufte. J kunne tro på en fremtid igen. Det har j ikke kunne i 6 år. Mange gange har min kæredte måtte sige: det blive godt igen, du må holde ud skat! Når j tænker på, at for bare 14 dage siden kæmpede j igen med selvmordstanket og sygdomsangst ( begge abstinenser)- og i dag som har været d første rigtige pragtfulde dag uden abstinenser.. Så e j så taknemlig over, at j er ved at få mit liv tilbage og er ved at blive mig selv igen.. j vil sikkert få nogle abstinens dyk igen. Men j ved nu, at positiv bekræftning og positiv tænkning er guld værd i en abstinenskamp. Og gåture er også meget meget vigtige..
J har svært ved at sove igen i nat. Glæder mig så meget til e ny dag igen. Og det er selv om tvangstanker og rygsmerterne e kommet tilbage. J VED nu at der e et liv efter Benzoerne. Et meget bedre et..hvor man kan føle livet på en meget mere klar og smuk måde..
Dagbog 08-08-2011
- Detaljer