Uddrag fra 2012

Dagbog 08-01-2012

Søndag 8. januar 2012 at 22:52

Har det rigtigt skidt idag. Har sovet i 12 timer i nat.
*Ingen, absolut ingen energi.
*Har lugt hallucinationer. Kan lugte stærk parfume og Ajax, utroligt irreterende.
*Har svært ved at spise, selv om jeg er sulten. Alt smager mærkeligt.
*Har ingen hukommelse.
*Alt er svært.
*Har også en mærkelig snurren i kroppen.
*Uro inden i.
*Muskelspjæt og rygsmerter.
*Konstant stoppet næse.
*Angst.
*Sygdoms angst.
*Svamp i hovedbunden.
*Meget sorte tanker.
*Udflåd fra øjnene.
*Høj tinnitus.
'Lette smerter ved hjertet.
*Virkelig følsom over for sukker. Påvirker mig hurtigt..
Her på det sidste har jeg haft små glimt hvor jeg virkelig kan mærke mig selv igen.. Ind imellem har jeg dog haft det mega skidt. Kunne ikke skelne mellem mine abstinenstanker og virkelighed. Meget meget væmmeligt.. jeg er begyndt at virkelig forstå det e abstinenser og hvordan jeg kan berolige mig selv igen. Jeg hviler foran tv og skubber tankerne væk. Eller læser abstinenslisten igennem og igen igen siger det kun abstinenser. Det forsvinder igen..

Jeg håber virkelig det snart stopper.
Hver dag og på alle måder får jeg det bedre og bedre..



Citat:

Ikke mere stress..

Jeg er rolig
Jeg er afslappet
Jeg trækker vejret dybt
Jeg er i fred med mig selv
Jeg er i fred med verden
Jeg kan grine
Livet er godt
Jeg er i kontrol med mig selv.



Dagbog 19-02-2012

Har det rigtigt skidt igen. Har ellers haft nogle virkelig gode dage, jeg vil nærmere kalde dem pragtfulde. Jeg havde 2-3 dage hvor jeg var mig selv. Ingen angst, tvangstanker, hjernetåge, eller deprimerende tanker. Jeg kunne gå 3 korte ture på en dag OG lave aftensmad.- pragtfuldt.. jeg havde virkelig en kæmpe tro på min fremtid, at jeg nok skulle kunne få et " normalt" liv igen. At folk omkring ville forstå, hvor syg jeg havde været og derfor har vi været bort fra livet de sidste 7 år.
Nu er jeg ramt af Benzo abstinenserne igen. Jeg er så langt nede, tudet og råbt i dag. Alt er dybt stressende for mig. Alt gør ondt fysisk og psykisk. Jeg kan ikke holde noget ud, ikke engang at ligge og se tv. Jeg kan mærke adrenalinen kører ekstremt hurtigt op. Og jeg får den vildeste dødsangst. Og de meget tunge farlige tanker er begyndt igen: bliver jeg rask igen, får jeg en normal hjerne og krop igen.. vil jeg få et socialt liv igen. Vil alt blive normalt. Jeg kan ikke holde ud og være i lejligheden, ser kun alt det negative, alt der der ordnes og klares. Bad har jeg ikke orket. Gamle skrækkelige minder kører i min hjerne, jeg kan ikke stoppe tankerne om svigt både fra eks kærester, venner og familie. Ensomheds følelsen er her igen. Som om jeg står på en øde ø og skriger på hjælp og ingen hører mig. Jeg har igen ingen krontrol over mine tanker, følelser eller kroppen. Jeg føler, jeg skal leve op til at være rask- nu er der jo gået 3 år og 3 mdr siden jeg blev Benzo fri og det kan jeg ikke. Jeg ønsker det så inderligt, at blive mig selv igen, som inden jeg begyndte hos pille pusheren- psykiateren. Ingen har jeg følelsen af at svigte alle og jeg er til besvær. Det grå filter er for mine øjne og tanker igen..alt er sort og deprimerende. Kan heller ikke føle noget kærlighed eller lign. Alt er lige som bedøvet.
Intet af disse ting, havde jeg da jeg havde den gode periode. Og de få dage, hvor jeg havde det super godt, havde jeg intet overhovedet af dette. Det overbeviser mig om at jeg skal " tale positivt" til mig selv. Jeg skal arbejde på, at dæmpet abstinenserne og passe godt på mig selv. Tænke positivt om mig selv.
Jeg havde ingen af disse ting/oplevelser før jeg fik tolerance abstinenser af sovepillerne.
Jeg har aldrig før prøvet noget af det jeg oplever i dag mht abstinenser. Det er vandvittigt, at tænke på, at man kalder Benzoer medicin, når det faktisk er medicin der kan give en hjerneskade i den grad som kan invaliderer og smadre ALT i ens liv. Og man kan intet hjælp få fra det offentlige. Det er på ingen måde anerkendt hvor syg nogle bliver af stoffet. Folk, der er blevet afhængige af stoffet bliver behandlet som narkomaner og bliver nægtet ordentlig hjælp og støtte. Lægerne forstår ikke at stoffet kan gøre en så syg og accepterer ikke tolerance abstinenserne. Man kan ikke bare pludseligt skære af stoffet- det skal ske så langsomt, at det er til at holde ud. Jeg har så ondt af alle, der skal kæmpe med at nok medicin, så de ikke får tolerance abstinenser. Og at lægerne pludseligt ikke vil udskrive det mere..
Af abstinenser har jeg i dag:
*Stærke rygsmerter- rygmusklerne er hårde og kramper,.
*slemme svingninger i kropstemperaturen ( især følelsen af at være kogende varm). 
*hævede hænder.
*kold sved over alt.
*korttidshukommelsen virker ikke (kan ikke huske noget der er blevet sagt el lign efter 1-2 min, dette gælder også hvad jeg siger eller læser- pludseligt kan jeg godt huske igen.
*de indre muskler i min mave eller torso bliver sten hårde i ryk- så slemt at jeg ikke kan gå.
*meget korte perioder med en form for selvmords tanker.
*hårde muskler i læggende.
*ondt hovedet/ panden.
*angst. 
*løbende udflåd fra ørerne (især når jeg sover, vågner af det).
*tvangstanker- alt om hvad der kan gå galt for min familie og jeg selv.
*melodier spiller konstant i hovedet
*slemme minder fra fortiden- især om svigt fra folk omkring mig.
*kan ikke klare berøring eller nærhed.
*kan ikke forstår hvad der bliver sagt til mig ( forstår ikke meningen af ordene).
*angst for rod og uorden ( kan ikke klare at jeg skal ordne det-er for syg).
*kæmpe ensomheds følelse.
*kan ikke berolige mig selv. 
*Let svimmelhed,
*knasen i nakken- når jeg drejer hovedet.
*øjen ubehag-tørre og brænder selv om jeg bruger øjendråber.
*følelsen af jeg ikke kan få vejrtrækningen ned i lungerne.
*sygdoms angst.
*smerter i musklerne.
*stærk tinnitus,
*ekstremt slemt når jeg vågner- kan ikke forklares på anden måde- end at jeg er så dårlig og kan intet holde ud- skal have fred i ca.2 timer efter, så letter det.
*ledet ved hælen er stiv og ubehagelig.
*brænden under fødderne.
Det hele kommer og går. Noget er der hele tiden. 

Fra jeg får min æggeløsning og til min menstruation kommer (og den er altid ca 1 uge forsinket- før Benzoer kom den altid præcis) er abstinenserne så slemme.. alt hvad jeg beskriver, har jeg læst mange steder, at det er noget mange mange andre oplever ved abstinenserne..
Hjernen er træt nu, kan ikke skrive mere..
Hver dag, på alle måder, får det bedre og bedre.. jeg er taknemlig for min helbredelse, som sker lige nu..TAK



Citat:

Når livet bringer
Store vinde af forandring
Som næsten blæser dig omkuld
Luk dine øjne
Hold godt fast
Og bevar troen.



Citat:

Når jeg er glad og munter
Ved mine venner hvem jeg er.
Når jeg er nede og deprimeret
Ved jeg hvem mine venner er.


 

Dagbog 15-03-2012

Så bliver j om et par dage 42 år. Jeg var 35 år, da j opdagede at j var blevet afhængig af sovepillerne. Det var ca. 8 mdr efter min elskede lillebrors død. J ville aldrig have troet, at j som 42 årig ville have det her liv pga noget sovemedicin min læge havde udskrevet til mig.
J regnede med, at j nu i 40,erne ville haft et par børn og en god karriere.
J ville aldrig i min vildeste fantasi have forestillet mig,at j ville blive så syg af noget medicin- at det ville invaliderer mig så meget, at det ville tage 7 år af mit, stort set er foregået på en sofa og i en seng (og egentlig stadig gør).
Og jeg ville ALDRIG have troet, at det ville tage så lang tid, før j kunne tænke e nogen lunde klar tanke igen. Der med mener j, at j føler min tankevirksomhed er blevet mere mig selv igen;).. j tænker stadig de mærkeligeste angst og tvang tanker. Men j kan meget tit nu, bedre se klart. J er begyndt, at kunne se, at selv om j stadig har mange abstinenser, er d helt klart en bedring i måden at tænke/føle på. J kan også se, hvor hårdt det er/har været for Peter. J har/er 100% afhængig af ham. Han klarer, alt der har med det praktiske ting at gøre. Og også at trøste og passe mig. Han har været meget syg af stress og j er utrolig opmærksom på, at han ikke når der til igen. Men j tror det som pårørende er meget svært, at huske på sig selv, når ens kære er så syg. Men j prøver, at trække mig lidt væk, når j kan se han er ved at få nok. Ville ønske der var et sted, hvor han/vi kunne få støtte og hjælp t alt det praktiske. Men det er der ikke, det er jo ikke anerkendt på nogle måder, at man kan blive så syg af medicin.
Det må være utroligt hårdt og umenneskeligt, at bo alene eller have børn i en Benzodiazepin kamp.
J kan stadig ikke klare at gå udenfor hjemmet, både fordi j ikke har kræfter, men også fordi alle intrykkene ude fra -kan min hjerne ikke klare. J bliver mega skidt bagefter, og sveden driver af mig og alle abstinenser blusser op på fuld styrke. Det samme gælder og føre en fysisk samtale, hvad enten det e i tlf eller ved samvær. J forstår ikke hvad der bliver sagt og ordene/sætningerne skal gentaes mange gange. Når hjernen slet ikke kan følge med, så råber j og kan høre j råber, men j kan ikke nedsætte mit stemmeleje. Meget ubehageligt, og kan gøre mig nervøs, når j skal tale.
På det sidste har j ikke kunne styre mit ordvalg og vrede. Pludseligt, midt i en samtale siger j vrede ting eller råber. Bag efter forstår j ikke j har sagt det og er så flov og ked af det. J føler også lidt, at det ikke bliver taget alvorligt, at j stadig er så syg af abstinenserne og kæmper hver dag med at bevare fokus på at tænke positivt og at j bliver fuldstændig helbredt.
J har mistet rigtigt meget ved denne medicinafhængighed. Og måske når vi ikke, at få børn. Måske er j blevet for gammel, når j først er helt rask. J sørger meget over det, men håber stadig lidt på at det kan ske. J har i lang tid, haft meget svært ved at græde. J føler gråden inden i mig, men det er som om noget sætter sig fast, for at der kan komme gråd og den rigtige "gråd" reaktion. Det har j aldrig prøvet før, det har altid hjulpet mig at græde hvis j var ulykkelig. Min hjerne e træt nu, så her er hvad j har af abstinenser:
Varme/brænden i min krop, slem kropssved især nat eller morgen-især brystkasse eller lår, angst for rod, konstant tinnitus-nogle gange i flere lag, musik der kører konstant i hovedet, bihule problemer-stoppet næse (homøpatisk næsespray-"Luffel" og  "Euphorbium comp Næsespray" hjælper godt), slem smerte i ryggen ( har ikke haft den længe), flasback fra fortiden-især svigt fra eks kærester og veninder, ind imellem smerter i begge tommelfinger led ( gør ubeskriveligt ondt), muskelkramper, ondt i hovedet, ondt/rødmen/tørhed i øjnene, ekstrem dårlig hukommelse (især korttids), dybe dyk i humøret (unaturlige)-pludseligt er det der, pludseligt forsvinder det, svært ved at holde fokus- bliver rastløs, når j sover- er det meget dyb søvn- så når j vågner er det utroligt svært og j bliver hurtigt meget dårlig hvis j overstimulerer hjernen-nogle gange kan j ikke gøre andet end at stirre ud i luften i lang tid, brænden i tungen, smerter i tænderne, følesforstyrrelser i tunge-en dag troede j at j ingen fortænder havde-fuldstændigt gak, kan ikke holde berøring ud, stadig et problem at føle dyb glæde (men lidt bedre er det), hævede ankler, summende i fødder, føler en kropslig uro-så j er nødt til at ligge og ryste min krop, umuligt at være social (kan ikke forstå hvad der bliver sagt og hvornår j skal svare osv, problemer m min hovedbund-enten så svider/brænder den eller så har j fedtet svamp, umuligt at høre musik, måske e form for paranoide tanker, klart udflåd fra underliv, meget sjældent svært ved at holde på urinen-det løber bare pludseligt, pludselig stærk svimmelhed, smagsforstyrrelser (svært ved at finde mad j kan lide- (ret dyrt økonomisk)... Vores hund Dj har været slem syg siden Januar. Han skal skannes imorg. Får kvælnings anfald, jeg er er ved at gå til af angst. Kan ikke styre det. Men j bliver jo nødt til at berolige mig selv.. Håber hospitalet kan hjælpe ham. Men de er specialister, så vi håber han hurtigt kan få hjælp og blive rask. Han er vores bedste ven..
Slut for denne gang.. dagens positive tanke..min krop er fantastisk selvhelbredende..






Dagbog 03-04-2012

Tirsdag 3. april 2012 at 10:00

Jeg vil prøve at beskrive hvordan jeg har nu. Men det er meget svært, for jeg har igen fået den abstinens, at jeg ikke forstår hvad der sagt, det gælder også skriftligt. Lige som om min hjerne kører langsomt i at modtage signalerne og omsætte dem. Men hvad jeg har forstået er, at det er det kognetive område i hjernen der er påvirket (ødelagt?) af hjernen. Jeg kan heller ikke udtrykke mig, hverken mundtligt eller skriftligt. Føler mig faktisk lidt fanget i min krop, når det er værst. Men jeg ved jo det forsvinder igen. Min søde morfar fik flere blodpropper i hjernen og kunne ikke tale eller synke efter det. Og jeg tænkte altid, at han måtte føke, at han var fanget i sin krop- og nu har jeg mærket snerten af det..
Må skubbe angst tanker væk, når de begynder med: " hvad nu hvis jeg aldrig bliver rask?", " har jeg fået en hjerneskade?". Jeg har læst at de fleste benzo ramte tænker/føler sådan. Måske er disse tanker også en del af abstinenbilledet, for de dukker op i bølger- som abstinenserne.
Jeg har også fået uroen igen og de meget stærke abstinenser i ryggen. Jeg har ikke haft de abstinenser længe, men jeg er meget stresset og angst for tiden, har mange ting og spekulerer over og vores hund er meget syg og dyrlægen kan ikke udelukke det kan være kræft. Jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det, hvis vores hund ikke klarer det. Han har under hele min Benzo sygdom, været mit lys. Har givet mig ubetinget trøst og kærlighed, selv om jeg har grædt og skreget, været vred eller lign. Han advarer mig, når jeg er ved at få et benzo "anfald", han putter sig ind til mig, når jeg har et Benzo angst anfald. Han ligger sin pote i min hånd og ligger sit hoved op af min kind. Han forstår alt mht. at jeg er syg. Og han er den der bedst beroliger mig. Og jeg føler mig, som den dårligeste hundemor. Kan ikke lege med ham eller gå ture. Og mine Benzo humør flip gør ham ind imellem ked af det.
Men på en eller anden måde har de 7 år med Benzo også gjort, at Peter, vores hund og jeg er utroligt tætte og kærligheden imellem os er så stærk. Jeg føler virkelig med folk, der skal klare medicin udtrapning og abstinenser og har børn.
Hvor finder man støtte og hjælp, når abstinenser raser og familien samtidig skal klares??? Jeg må prøve at skrive om det på BenzoStop. Jeg kan næsten intet huske fra jeg startede at udtrappe af Rivotril. Meget underligt. 6 år af mit liv er fuldstændigt forsvundet. Kan ikke huske hvor syg jeg egentligt har været eller andet. Jeg er helt blank, det kan godt gøre mig ked af det. Men på den anden siden, er det nuet og fremtiden der er vigtig for mig..
Jeg vil nu prøve at skrive hvilke abstiner der er forsvundet og hvilke jeg har lige nu..
Abstinenser jeg ikke har mere:
*Lysfølsomhed,
*Kløe
*Lydfølsomhed
*Alt ser ikke "sort ud" mere. Kan se det dejlige i livet.Men der kommer stadig meget dybe humør dyk, der ikke er normale.
*Meget sjældent mareridt.På et tidspunkt havde jeg det hver nat.
*Drømmer normalt.
*Ingen besvær med at ligge mig til at sove. Men har stadig en mærkelig døgnrytme. Kan først sove mellem 2-4 om natten. Har prøvet at gå tideligere i seng, men det hjælper ikke.
*Udflåd fra ørerne.
*Kan klare at gå i bad hver dag (stor ting:), før var selv et bad mega hårdt).
*Sjældent udflåd fra ørerne.
*Har ind imellem kræfter til at rydde op eller ordne ting uden at få Benzo stress.
*Kan føle glæde og positive følelser-dog ikke som før i tide. Så helt normalt er det ikke endnu.
*Øjentørheden er blevet bedre.
*Følelsen af insekter på huden.
*Ingen hovedpine.
*nfluenza lign. symptomer.
*Flashbacks-men den dukker stadig op.
*Rysten.
*Sjældent nattesved.
*Har sjældent angst for fremtiden (det var faktisk en abstinens der fyldte meget, kan jeg nu se). Nu glæder jeg mig meget, til fremtiden.
---------
Abstinenser som jeg har for tiden:
*Voldsomme smerter i ryggen
*Muskelkramper/svivhed.
*Tinnitus.
*Svingende kropstemperatur.
*Angst.
*Morgen ubehag. Stadig slemt når jeg vågner. Der går mellem 1-2 før jeg klare lyde/tale el. lign. Ellers kan det endelig i at jeg bryder sammen.
vedvarende tale-kan ikke stoppe med at tale.
*Hvileløshed.
*Tvangstanker ( tanker kører konstant om alt det skrækkelige der kan ske i mit liv).
*Musik - kører konstant i tankerne.
*Dårlig forståelse ved samtale eller ved at læse.
*Ektrem dårlig korttids hukommelse.Men kan godt F.eks godt genkende ansigter.
*Kan ikke huske navne på personer, f.eks i bøger eller film.
*Umuligt at være social ( den har været der siden jeg started med at få tolerance abstinenser).
*Ind imellem stærk svigen og brænden i hovedbunden.
*Mærkelig følelse i fødderne (svært ved at stå på dem eller gå).
*Ind imellem følelsen af at være paranoid. (ingen kan lide mig eller tænker dårligt om mig).
*Ind imellem pludselig hjertebanken.
*Ekstremt dårligt selvværd.
*Uregelmæssig menstuation.
*Mærkelig kropslugt.
*Ind imellem kraftig sved på kroppen, især på bryst, mave, lår, fødder.
*Meget stærk jagende smerte gennem tommelfinger rod led.
*Hård mave.
*Pludselig stærk vrede.
*Ekstremt tørre læber og hud.
*Angst for rod eller ting jeg skal klare.
*Ind imellem, nogle gange flere gange dagligt- angst om jeg fejler noget alvorligt ( typisk benzo abstinens).
*Pludseligt adrenalin sus.
*Udmattelse, overhovedet ingen kræfter.
*Kuldegys, der kom en slags rytme over hele kroppen.
------
Meget hurtige skift i abstinenser nu. Før tog hver gruppe af abstinensbølge lang tid at komme igennem. Men nu skifter det hurtigt. Nogle gange på få timer.

Og nu det positive bekræftelse: Min krop er fantastisk selvhelbredende:)

 

Citat:
Giv aldrig nogensinde op
Svært at sige hvor tæt du er på succes...


Dagbog 12-05-2012

Lørdag 12. maj 2012 at 18:06

Jeg er klart i bedring nu. Jeg har stadig abstinenser, men jeg kan nemmere styre dem eller klare dem. Humøret er blevet meget meget lysere nu. Jeg tror virkelig på et liv hvor jeg er mig selv, uden abstinenserne. Jeg er meget mere glad nu og har ikke hjernetåge eller den sorte sky for øjnene mere.
Det vigtigeste er at få sovet- ( jeg har nemt ved at sove nu, men kan stadig først falde i søvn ved 3-4 tiden om natten). Som om søvnhormonet? Først virker der. Jeg har ingen af de voldsomme mareridt mere, noget som jeg havde i lang tid.
Det er også så vigtig, at overholde spise tider og få drukket vand og Honeybush te. Hvis jeg i løbet af ugen har spist mange grøntsager, har jeg det klart bedre. Jeg har stadig mange stærke muskel smerter/kramper og jeg prøver ikke at tage smertestillende, for jeg kan tydeligt mærke at det forværrer abstinenser. I det hele taget er kroppen/ hjerne bliver blevet super sensitiv. Men hvis jeg lytter på signalerne om, at nu er der abstinenser på vej. Kan jeg faktisk næsten bremse et benzo anfald. Et eksempel på advarslen fra kroppen er at tinnitusen stiger eller ændre tonen. Eller der løber tårer ud af øjnene. Det kan også være at jeg får muskelspæt over alt på kroppen. Og når benzo tvangstankerne begynder, ved jeg den er helt gal. Så er det igen sofa hygge og beroligende mad og tv.
Det værste tidspunkt, er stadig væk når jeg vågner. Som om hjernen ikke kan finde ud af, at gå fra sove stadiet til vågen stadiet. Jeg er mega dårlig, når jeg vågner og skal sørge for, at få noget af spise (uden sukker) og drikke. Så går der 1-2 timer, hvor jeg langtsomt får det bedre. Og hvis der bliver talt mig eller hvis der er noget jeg skal klare, så kan det udløse mange abstinenser.
Jeg vil nu beskrive hvilke abstinenser jeg stadig har:
*Ind i mellem tvangstanker.
*Tinnitus i flere lyd lag.
*Muskersmerter/kramper.
*Hævede fødder/ankler.
*Umuligt at være social, kan stadig ikke følge med i samtaler. Kan godt med det skriftlige.
*Kuldegys der løber op og ned af benene.
*Sved anfald i grupper, rundt omkring på kroppen.
*Meget sjældent, sløret syn.
*Smerter i nervebanen i huden omkring hænderne. Altså ikke i huden.
*Benzomave, meget stor og hævet mave.
*Bihule problemer.
*Hukommelse problemer, nutids hukommelsen.
*Kan stadig ikke holde berøring ud, kun kort tid.
*Pludselige smerter i bestemte dele af hjernen. Bag efter har jeg det som regel meget bedre. Meget underligt.
*Pludselig fuldstændig udmattelse følelse.
*Svært ved at indlære nye ting, men det er blevet lidt bedre.
*Ekstrem tør/rød hud.
*Udflåd fra øret, sjældent.
*Ind imellem følelsen af at det svært at få vejret.
*Pludselig adrenalin sus og angst.
*Svært ved at komme ud af hjemmet. Det hele føles overvældende. Det er ikke angst, men som om det er svært for hjernen, med alle de indtryk og lyde.
Det var vist alt.. det lyder måske som meget, men der er klart bedring og det føles ikke så hårdt som det har været. Hver dag, hver time minder jeg mig selv om, at tænke positivt og være taknemlig for mit liv. Selv om jeg stadig kæmper med Benzo abstinenser Og de er blevet meget meget nemmere at klare), så er jeg så lykkelig over mit liv...

Dagens positive tanke:)
Alt er godt, hver dag og på alle måder, får jeg det bedre og bedre..

Shared with Memoires for Android





 



Dagbog 23-05-2012

I dag sad jeg på altanen og blev så taknemlig over, at jeg har klaret "benzo rejsen". Jeg har lige haft en bølge af slemme abstinenser igen..
(Mareridt, smerter, muskelspjæt, angst, tvangstanker, ekstremt sorte tanker, tanker om alvorlig sygdom, angst for fremtiden, stærk svimmelhed, uro i kroppen, smerter i ryggen).
Men der kom et hurtigt skift. Pludseligt var der ro i mit hoved, ingen smerter i kroppen osv.
Jeg sad bare på altanen (se foto) og var så taknemlig over at jeg har overlevet den utrolig hårde kamp det har været.
Jeg har det meget meget bedre. Jeg har været i det værste helvede pga. de sovepiller. Hver dag var en mega mega sej kamp. Oftes var hver time og hvert minut ulideligt. Jeg har råbt grædt, skreget. Ligget på sofa døgnet rundt med armene rundt om mig, for intet kunne jeg styre i min hjerne. Jeg kunne ikke tale, høre eller se ordentligt i perioder. Om sommeren var persiennerne lukket i da jeg ikke kunne holde det mindste lys ud, og jeg kunne absolut ikke holde nogle former for lyde ud heller. Lyset gjorde ondt i mine øjne, lydene ude fra lød som kæmpe brag. Sirener fik jeg hjertebanken af, så angst var jeg. Totalt umuligt for mig, at være nogle former for social (mistede alle venner). Børnesnak/gråd, kunne få mig til græde pga lydniveuet. Nogle gange kunne jeg ikke selv gå på wc. Hele min krop rystede, og kunne ikke stå på benene. Mange måneder kunne jeg kunne holde ud, at have natkjole på. Alt berøring- selv fra tøj var så dybt ubehageligt. Nogle gange kunne jeg ikke huske Peters navn eller hvem jeg nu talte med, selv om Peter sad foran mig i samtalen. Mange mange nætter kunne jeg ikke sove. Hvis jeg var heldig, kunne jeg sove nogle timer op ad formiddagen eller bare når jeg kunne. Jeg fandt ud af, at hvis jeg så film eller serier, som ikke havde hurtigt klip eller vold i, beroligede det min hjerne.
Jeg accepterede ikke at kunne sove. Jeg sov, når jeg kunne.
I peroder kunne jeg ikke styre min blære. Jeg rejste mig og pludseligt løb urinen bare. Eller der kom små dryp hele tiden. Eller så havde jeg pludselig forstoppelse, eller diare.
Bihuleproblemer, væske løben ud af ørerne har også været et problem. Snagsforstyrrelser var også et problem, havde svært ved at kunne lide noget. Så det var ofte meget usund mad jeg havde lyst til ( det og Truxal gav mig 25 kilos overvægt).
Det værste, syntes jeg, var det tankemæssige. Livartige minder om fortiden-folk eller oplevelser jeg der havde gjort mig ondt. Alt dette kørte som en film i mit hoved. Og var utroligt virkeligt. Jeg følte det hele igen, selv om det måske var sket for 15 år siden.
Tvangstankerne, især om at jeg var alvorlig syg eller lign, var så slemme. Det utroligt lave selvværd og nogle gange paranoide tanker. Især om, at ingen kunne lide mig osv. var slemme og konstante i perioder. Og en kæmpe stærk ensomheds følelse var der konstant. Absolut voldsommearerift, jeg ikke kunne komme ud af, selv om jeg var vågen.
De slemme smerter i kroppen og muskelstivheden var i en periode meget slemme. Var nødt til at tage Tramadol i små potioner, fordi det gjorde så ondt, at jeg kunne skrige ( i dag tager jeg intet smertestillende). Pkudseligt kunne jeg sige de mærkeligeste ting. F.eks hvis jeg blev vred, så kunne jeg intet styre i, hvad der kom ud af min mund. Har sagt de værste ting til Peter og bag efter kunne jeg ikke forstå det var mig der havde sagt det. Utroligt væmmeligt..
Min personlighed ændrede sig. Jeg har altid elsket oplevelser, naturen osv. Pludselig, blev jeg indadvent og ville ikke noget. Eller rettere jeg kunne ikke overskue det mindste. Hjernen var totalt lukket ned. Jeg kunne ikke være kreativ ( som jeg plejede). Kunne ikke skrive en sætning eller for den sags skyld, forklare hvad jeg oplevede af abstinenser. Jeg havde det bare så absolut skrækkeligt. Fanget i min egen krop følte jeg tit. Der er helt sikkert mange slemme abstinenser, men som jeg ikke kan huske mere. De sidste 4-6 år kan jeg intet huske fra. Kun små glimt..
Nogle af abstinenser dukker stadig op- og jeg nu fortælle hvad jeg har fortiden. :
Rygsmerter, forstoppet næse, tinnitus (i flere lag), smerter i højre store tå, pludselig træthed, pludselig angst- der forsvinder hurtigt igen, tørre røde øjne, benzo mave, svært ved at take, forstå det der bliver sagt til mig ( det kan gøre mig ked af det, at det ikke er blevet bedre). Men ellers er der ikke så meget andet lige nu. Det er jeg så taknemlig over.
Jeg skal overholde spisetider, at hvile så snart jeg er træt, at holde min soverytme. Ellets blusser abstinenserne op igen. Det første tegn er som regel angsten.
Slut for nu:). Tak fordi du læste med. Og hvis du selv kæmper med en Benzo abstinenser eller lign. Så rigtig god bedring, det vil blive bedre. Bare giv dig selv ro og prøv opserver dine abstinenser ude fra. F.eks, hov nu fik jeg så lige tvangtankerner igen- det stopper igen..

En af de ting der hjælper mig meget, er positive smukke billeder eller positive citater. Det har en fantatisk virkning. Og at "tale" positivt til mig selv. Hver gang angsten dukker op, så siger/tænker jeg ...Alt er godt, alt ER godt lige nu.
Brug hvad du syntes er beroligende for dig. Det virker, især hvis du gør det hver dag.

Hver dag og på alle måder, får jeg det bedre og bedre...

 

Dagbog 24-06-2012

 

Da jeg lå på sofaen i alle de måneder med de forfærdeligeste abstinenser, var jeg så angst for at jeg aldrig ville blive rask.
At resten af mit liv skulle foregå på den måde.. At alle de forfærdelige ting der skete med mig, ville gøre evig skade på mig. Mange dage med helt nedrullet for vinduerne, gråd og angst.. MEN livet bliver bedre, man vil langsomt komme tilbage til sit gamle jeg, den man var inden medicinen..
Vi bor nu i et dejligt sommerhus, som vi har hele sommeren. Jeg er endelig væk fra sofaen og dagene der kun var fyldt med tv og tristhed. Mange ting er blevet nemmere nu. Jeg kan holde de abstinenser ud, jeg stadig har.
Pakningen og flytningen til sommerhuset var lidt hård. Men ikke mere end jeg kunne klare det.
Det værste var faktisk miljø skiftet og køreturen. Min hjerne flippede totalt, lige da vi var ankommet. Alt de nye indtryk den skulle indeholde. Jeg fik det skidt og sorte tanker og angst begyndte igen. Dem havde jeg ellers ikke haft et stykke tid.
Men allerede næste dag, var jeg glad igen. Søvn hjælper utroligt godt på abstinenserne nu, og jeg har meget nemt ved at falde i søvn nu. Det er stadig så vigtigt, at jeg spiser sundt og hver 3-4 time, ellers flipper hjernen. Jeg havde en enkelt dag, hvor jeg var så angst at jeg ville hjem. Alt føltes truende og slemt. Vi blev i sommerhuset og næste morgen forstod jeg slet ikke mine tanker. Det viser hvor underlige abstinenserne er. Og at det har intet med ens egne tanker og følelser at gøre. Abstinenser kan lave de mærkeligeste ting ved ens tanker og følelser. Og når abstinenserne virkelig raser, så skal man virkelig passe på, med at tage nogle beslutninger. For det kan meget vel, være helt forkert, det man føler.
Selv om der her på landet er smukt og stille, så kan jeg godt få "stress tankerne"-om alt det jeg skal klare. Selv opvasken kan køre mig op og musikken der spiller konstant i hovedet er også kommet igen. Jeg troede faktisk, at når jeg kom på landet, så ville der komme ro i Benzo hjernen. Det gjorde der i starten, men langsomt er abstinenserne begyndt igen. Jeg tror, det er bla. er fordi jeg har spist for meget sukker. Det udløser abstinenserne hurtigt. Så det at skifte miljøet ud, hjalp altså ikke mig. Men det er pragtfuldt, at kunne gå ture på stranden og i området, der får jeg virkelig ro i hjernen. Så jeg vil klart anbefale gå ture i naturen:).
Jeg er nu 3 år og 6 måneder Benzo fri og alting er meget bedre og nemmere. Men jeg kan mærke, at udslusningen til livet igen, skal for mit vedkommede gøres meget langsomt, ellers får jeg det så skidt igen. Små skridt mht. at "klare livet igen"-det er så vigtigt lige nu. Selv om, når jeg har det, så har jeg lyst til at gøre/lave alt det jeg lå og tænkte på i min seng eller sofaen. Faktisk har livet været sat stand by for mig i 6 år. Det er utroligt mærkeligt, at "komme tilbage" til livet igen. Mange ting er forandret i samfundet de år. Og der er mange ting jeg skal lære igen. På den ene side skræmmer det mig. På den anden side, føler jeg at jeg har fået en kæmpe gave. Jeg er tilbage i livet igen! Det er der mange syge der ikke kommer. Hver gang jeg har haft tanker omkring, hvordan jeg skulle klare at komme tilbage til livet osv. Og om jeg havde modet til, at starte forfra?. Så tænker jeg på min elskede bror. Han fik ikke chancen igen. Han døde som bare 25 årig af kræft. Og jeg ved, at han så gerne ville have sit liv igen. Det lærte mig, at jeg skal være dybt taknemlig over, at jeg klarede den her medicin afhængighed/udtrapning/abstinenser. Jeg skal lære mange ting om igen, meget af det har min hjerne glemt. Men jeg er her nu. Jeg har klaret det værste...
Jeg bruger stadig positive billeder og bekræftelser til at minde min hjerne om, at tænke positivt. Det har en urolig god virkningen. Får hurtigt min hjerne væk fra de sorte tanker/tvangstanker eller lign.

*Abstinenser jeg oplever nu...De fleste kommer i ryk og grupper, der varer nogle timer eller meget kort tid:
*Angst (faktisk kun i situationer, hvor hjernen er usikker)
*Hovedpine.
*Ekstremt lidt selvværd (den syntes jeg er slem, når abstinenserne falder til ro, tænker jeg slet ikke sådan).
*Muskelsmerter, især i ryggen. Men også i skuldreled.
*Muskelspjæt, dem har jeg meget af. Og de trætter mig. Føles som om kroppen bruger meget energi på "spjætne".
*Stærk forvirring, kan stadig ikke orienterer mig udenfor hjemmet eller finde rundt. Hvis abstinenser køre på højt tryk, kan jeg opleve det hvor som helst.
*Konstant musik kører i hjernen.
*Udflåd fra ørerne.
*Tinnitus i flere lag.
*Svimmelhed sammen med kvalme i meget korte perioder.
*Tvamgstanker, især om fortiden (mennesker der har såret mig).
*Svært ved at formulerer mig mundtligt.
*Svært ved at omsætte information. Så som at der bliver talt til mig el lign.
*Korttids hukommelse virker ekstremt dårlig.
*Øjne brænder (meget kort tid).
*Syns og høre hallucioner (meget lidt).
*Ekstremt svært ved at vågne, når jeg har sovet-men den voldsomme ubehagelighed jeg før havde, når jeg stod op, er væk. Nogle dage er det helt væk. Der kan jeg bare vågne.
*Humør svingninger. Meget lidt.

Mener ikke jeg har flere abstinenser, det er fantastisk!
Når jeg tænker på hvor syg jeg har været, er det her fantastisk. Ofte var jeg så syg, at jeg ikke kunne slæbe mig rundt i lejligheden eller klare et bad eller for sags skyld bare smørre mig en mad.
Så man bliver rask, selv om man kæmper med Benzo abstinenser og det føles så utroligt forfærdeligt:)... Det vil blive bedre. Ro og tålmodighed, er det bedste man kan gøre for sig selv, hvis man har Benzo abstinenser..

Rigtig god bedring hvis du kæmper med abstinenserne. Det bliver meget meget bedre...Din hjerne vil få det bedre.. Alt vil falde til ro igen..

 

Citat:

Det bliver bedre
Tro mig, jeg ved det.

 

 

 

Dagbog 02-07-2012

I dag er jeg ramt af abstinenserne igen. Fuldstændig udmattelse, forvirring, meget høj tinnitus og rygsmerter. Ikke i stand til at lave noget. Men den enorme stress følelse er tilbage og følelsen af at være syg og ensom. Utroligt, som hjerne kan veksle. I går var jeg glad og lykkelig og nu har jeg bare lyst til at græde og få ro på den hjerne stress.

 Citat:
En dag, vil alting blive okay..

 

 

Dagbog 17-07-2012

Har fået abstinenserne igen. Havde eller fået det godt igen, efter sidste dyk i abstinenserne.
Alt er svært og hårdt. 
Selv selvmordstankerne er begyndt igen. 

Vi er stadig i det dejlige sommerhus og jeg forstår overhovedet ikke hvorfor jeg har fået et tilbage anfald. Det er virkeligt mærkeligt.
Jeg var så lykkelig og glad. Havde fået det så godt, både fysisk og psykisk. Der er selvfølgelig, den omstændighed at et familien medlem skal opereres snart og oven i har fået konstateret en stofskifte sygdom. Siden 1993 har vedkommende været syg pga. for lavt stofskifte og INGEN læger har tænkt på at tjekke stofskiftet. Vedkommende fik af vide, at det var depression og fik psykopharmaka (lykkepiller og meget andet) i mod det.
De lykkepiller " Cipramil" var sikkert skyld en blodprop i hjertet ( det er nu kommet frem, hvor farlige Cipramil er). Det er simpelthen utroligt, at der ikke er forkus på hvor farligt psykopharmaka er..
Jeg har igen svært ved at følge med, når der bliver talt til mig og har svært ved at udtrykke mig verbalt.
Muskelsmerter og kramper er der også. Angst og pludselig vrede er også kommet igen.
Jeg skal hele tiden minde min hjerne om, at det bare er abstinenser. Og for bare 14 dage siden havde det så godt. Jeg har længe ikke kunne læse i bøger, taber hurtigt fokus og kan ikke huske navnene på folk i historie.

Citat:
Jeg kan ikke fortælle dig hvornår,
Men jeg kan love dig,
Det vil blive bedre,
Det vil blive nemmere,
Og det vil være det hele værd,
Bare lov mig,
Du aldrig giver op....

Se mere på: http://www.thehiyl.com/

 

Dagbog 21-07-2012

Nu vil jeg skrive igen. 3 år og 7 mdr Benzo fri :)..
Har en lille bedring i humøret. Men der er stadig abstinenser. Alt det man normalt tænker for sig selv. Altså småbrok eller tanker som ikke normalt kommer ud af ens mund. Flyver bare ud af min mund. Jeg kan se, at jeg sårer Peter. Men jeg kan ikke styre det. Angst og katastrofe tankerne kører igen.
Hele tiden tanker om: sygdom (at jeg selv eller mine kære er alvorligt syge) , selvmord tanker-der kommer pludseligt og forsvinder pludseligt.
Folk der har såret mig-følelsen af voldsom svigt (selv om det var 20 år siden) . Som om min hjerne ikke er i nuet, men tror at den er der for 20 år siden.
Det er så virkeligt, at man tror det er løgn. Mareridt, lige inden jeg vågner, er også begyndt igen. Altid om folk fra fortiden, der svigter mig. Det er virkeligt ubehageligt.
Har også svært ved, at udtrykke hvad jeg vil sige eller hvad jeg føler-virkelig hjerne tåge (som det kaldes i Benzo kredse). Jeg skal arbejde meget med mig selv, det at være her i nuet.
Hele tiden tænker jeg: jeg er her nu og alt er godt... For det er det jo. Det er min hjerne der spiller mig et puds. Den skaber angsten og den voldsomme panik, og jeg er ikke mig selv. Lydene, føles også lidt høje. Vi kan høre havet i vores sommerhus og normalt ville jeg elske det. Men nu, er det som om lyden forstyrrer min hjerne. Den konstant på vagt.
Muskelspjæt kommer der også, pludseligt hopper musklerne synligt op og ned. Håber jeg en dag kan nå og video filme det. Det ser virkeligt underligt ud.
Jeg savner min lillebror så meget. Jeg kan ikke lukke min følelserne ned, kan ikke skjule dem. Har bare lyst til, at gå og hulke og råbe på ham.
Michael døde af kræft Januar 2004 og et halvt år efter, opdagede jeg min benzo afhængighed.
Jeg tog "bare" sovepiller, for jeg havde svært ved at sove pga. jeg var bange for om han døde, når jeg ikke var der. Det var sådan en forfærdelig tid, at jeg næsten ikke har ord for det. Min elskede elskede ven og bror, skulle rives væk fra alle os der elskede ham.
I dag 8 år efter, fatter jeg ikke det mareridt, benzo afhængigheden og udtrapningen har været. Både for mine kære og mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke bare være en af de mennekser, der nemt kan trappes ud af Benzoer. Hvad er det, der gør at min hjerne stadig oplever abstinenserne?.
Og de dage hvor jeg næsten ikke har haft nogen abstinenser, har jeg kunne mærke en form for chock følelse, over at vende tilbage til livet igen.
Jeg kan næsten ikke huske noget fra de sidste 4 år. Det er sort, totalt blankt. Kun meget små glimt, af jeg græder eller ikke selv kan gå på wc kan jeg huske.
Er jeg ked af, jeg har mistet 4 år hukomelse af mit liv? Egentligt ikke... Det vigtigeste er, at jeg lever. Jeg er her stadig, på den her fantastiske jord. Jeg har så meget, jeg vil opleve endnu. Jeg er så taknemlig for alt i mit liv.
Benzo rejsen tog så meget fra mig:
Vennerne, at være udenfor lejligheden i flere år, ikke var i stand til at klare mig som et helt almindeligt menneske (Peter klarede ALT for mig), har bla. ikke været til frisør i otte år, har overhovedet ikke været i stand til at arbejde eller lign, har ikke kunne være social eller tale i tlf - alt det var jeg var inden sovepillerne og sikkert meget andet.
Har ikke kunne få børn pga. jeg blev syg af sovepillerne.
Men jeg er her nu.  
Jeg har for anden gang i mit liv, overlevet en dyb krise ( første gang var jeg ved at dø af en sygdom/operation) og jeg er af hele mit hjerte dybt taknemlig over  at jeg også overlevede denne krise.
Der er mange ting, jeg skal lære på ny. Og der er sikkert dage, hvor jeg vil føle det hårdt, ensomt og uretfærdigt, at jeg stadig ikke har en normal fungerende hjerne.
Men jeg tror på, det hele bliver bedre med tiden. For det gør det jo. Intet varer evigt. Og mange før mig har overlevet/klaret en voldsom Benzo udtrapning og slemme abstinenser (læs succes Benzo historier)
Men jeg er nødt til, at tage det roligt og langsomt prøve ting af i hverdagen og vænne mig til det "normale" liv igen. Og ikke at stresse. Det forværrer abstinenserne i en slem grad.
Tideligere i dag, kunne jeg kun holde et minut ud af gangen, tankerne var så slemme. Og nu, nyder jeg at sidde i haven og sole mig og se al naturen. Det er nogle utrolige skift i hjernen der sker. Fra virkelig ekstrem dårlig til virkelig god normal tilstand..
Når jeg har Benzo hjerne, tror jeg ikke på en ordentligt fremtid. Alt føles ekstremt angst fuldt og forfærdeligt.  
Når jeg er mig selv igen (dvs. at abstinenserne er faldet til ro), kan jeg ikke vente med alt det dejlige, jeg/vi vil i gang med.
Det er virkeligt utroligt og mærkeligt... Men sådan er Benzo abstinenserne...

Citat:

Ved slutningen af dagen,
Alt du behøver,
Håb og styrke,

Håb- at det vil blive bedre,
Og Styrke,
Til at holde ud ind til det gør..

Se mere på: A million Feelings - Face Book