Har det rigtigt skidt igen. Har ellers haft nogle virkelig gode dage, jeg vil nærmere kalde dem pragtfulde. Jeg havde 2-3 dage hvor jeg var mig selv. Ingen angst, tvangstanker, hjernetåge, eller deprimerende tanker. Jeg kunne gå 3 korte ture på en dag OG lave aftensmad.- pragtfuldt.. jeg havde virkelig en kæmpe tro på min fremtid, at jeg nok skulle kunne få et " normalt" liv igen. At folk omkring ville forstå, hvor syg jeg havde været og derfor har vi været bort fra livet de sidste 7 år.
Nu er jeg ramt af Benzo abstinenserne igen. Jeg er så langt nede, tudet og råbt i dag. Alt er dybt stressende for mig. Alt gør ondt fysisk og psykisk. Jeg kan ikke holde noget ud, ikke engang at ligge og se tv. Jeg kan mærke adrenalinen kører ekstremt hurtigt op. Og jeg får den vildeste dødsangst. Og de meget tunge farlige tanker er begyndt igen: bliver jeg rask igen, får jeg en normal hjerne og krop igen.. vil jeg få et socialt liv igen. Vil alt blive normalt. Jeg kan ikke holde ud og være i lejligheden, ser kun alt det negative, alt der der ordnes og klares. Bad har jeg ikke orket. Gamle skrækkelige minder kører i min hjerne, jeg kan ikke stoppe tankerne om svigt både fra eks kærester, venner og familie. Ensomheds følelsen er her igen. Som om jeg står på en øde ø og skriger på hjælp og ingen hører mig. Jeg har igen ingen krontrol over mine tanker, følelser eller kroppen. Jeg føler, jeg skal leve op til at være rask- nu er der jo gået 3 år og 3 mdr siden jeg blev Benzo fri og det kan jeg ikke. Jeg ønsker det så inderligt, at blive mig selv igen, som inden jeg begyndte hos pille pusheren- psykiateren. Ingen har jeg følelsen af at svigte alle og jeg er til besvær. Det grå filter er for mine øjne og tanker igen..alt er sort og deprimerende. Kan heller ikke føle noget kærlighed eller lign. Alt er lige som bedøvet.
Intet af disse ting, havde jeg da jeg havde den gode periode. Og de få dage, hvor jeg havde det super godt, havde jeg intet overhovedet af dette. Det overbeviser mig om at jeg skal " tale positivt" til mig selv. Jeg skal arbejde på, at dæmpet abstinenserne og passe godt på mig selv. Tænke positivt om mig selv.
Jeg havde ingen af disse ting/oplevelser før jeg fik tolerance abstinenser af sovepillerne.
Jeg har aldrig før prøvet noget af det jeg oplever i dag mht abstinenser. Det er vandvittigt, at tænke på, at man kalder Benzoer medicin, når det faktisk er medicin der kan give en hjerneskade i den grad som kan invaliderer og smadre ALT i ens liv. Og man kan intet hjælp få fra det offentlige. Det er på ingen måde anerkendt hvor syg nogle bliver af stoffet. Folk, der er blevet afhængige af stoffet bliver behandlet som narkomaner og bliver nægtet ordentlig hjælp og støtte. Lægerne forstår ikke at stoffet kan gøre en så syg og accepterer ikke tolerance abstinenserne. Man kan ikke bare pludseligt skære af stoffet- det skal ske så langsomt, at det er til at holde ud. Jeg har så ondt af alle, der skal kæmpe med at nok medicin, så de ikke får tolerance abstinenser. Og at lægerne pludseligt ikke vil udskrive det mere..
Af abstinenser har jeg i dag:
*Stærke rygsmerter- rygmusklerne er hårde og kramper,.
*slemme svingninger i kropstemperaturen ( især følelsen af at være kogende varm). 
*hævede hænder.
*kold sved over alt.
*korttidshukommelsen virker ikke (kan ikke huske noget der er blevet sagt el lign efter 1-2 min, dette gælder også hvad jeg siger eller læser- pludseligt kan jeg godt huske igen.
*de indre muskler i min mave eller torso bliver sten hårde i ryk- så slemt at jeg ikke kan gå.
*meget korte perioder med en form for selvmords tanker.
*hårde muskler i læggende.
*ondt hovedet/ panden.
*angst. 
*løbende udflåd fra ørerne (især når jeg sover, vågner af det).
*tvangstanker- alt om hvad der kan gå galt for min familie og jeg selv.
*melodier spiller konstant i hovedet
*slemme minder fra fortiden- især om svigt fra folk omkring mig.
*kan ikke klare berøring eller nærhed.
*kan ikke forstår hvad der bliver sagt til mig ( forstår ikke meningen af ordene).
*angst for rod og uorden ( kan ikke klare at jeg skal ordne det-er for syg).
*kæmpe ensomheds følelse.
*kan ikke berolige mig selv. 
*Let svimmelhed,
*knasen i nakken- når jeg drejer hovedet.
*øjen ubehag-tørre og brænder selv om jeg bruger øjendråber.
*følelsen af jeg ikke kan få vejrtrækningen ned i lungerne.
*sygdoms angst.
*smerter i musklerne.
*stærk tinnitus,
*ekstremt slemt når jeg vågner- kan ikke forklares på anden måde- end at jeg er så dårlig og kan intet holde ud- skal have fred i ca.2 timer efter, så letter det.
*ledet ved hælen er stiv og ubehagelig.
*brænden under fødderne.
Det hele kommer og går. Noget er der hele tiden. 

Fra jeg får min æggeløsning og til min menstruation kommer (og den er altid ca 1 uge forsinket- før Benzoer kom den altid præcis) er abstinenserne så slemme.. alt hvad jeg beskriver, har jeg læst mange steder, at det er noget mange mange andre oplever ved abstinenserne..
Hjernen er træt nu, kan ikke skrive mere..
Hver dag, på alle måder, får det bedre og bedre.. jeg er taknemlig for min helbredelse, som sker lige nu..TAK



Citat:

Når livet bringer
Store vinde af forandring
Som næsten blæser dig omkuld
Luk dine øjne
Hold godt fast
Og bevar troen.



Citat:

Når jeg er glad og munter
Ved mine venner hvem jeg er.
Når jeg er nede og deprimeret
Ved jeg hvem mine venner er.