Så bliver j om et par dage 42 år. Jeg var 35 år, da j opdagede at j var blevet afhængig af sovepillerne. Det var ca. 8 mdr efter min elskede lillebrors død. J ville aldrig have troet, at j som 42 årig ville have det her liv pga noget sovemedicin min læge havde udskrevet til mig.
J regnede med, at j nu i 40,erne ville haft et par børn og en god karriere.
J ville aldrig i min vildeste fantasi have forestillet mig,at j ville blive så syg af noget medicin- at det ville invaliderer mig så meget, at det ville tage 7 år af mit, stort set er foregået på en sofa og i en seng (og egentlig stadig gør).
Og jeg ville ALDRIG have troet, at det ville tage så lang tid, før j kunne tænke e nogen lunde klar tanke igen. Der med mener j, at j føler min tankevirksomhed er blevet mere mig selv igen;).. j tænker stadig de mærkeligeste angst og tvang tanker. Men j kan meget tit nu, bedre se klart. J er begyndt, at kunne se, at selv om j stadig har mange abstinenser, er d helt klart en bedring i måden at tænke/føle på. J kan også se, hvor hårdt det er/har været for Peter. J har/er 100% afhængig af ham. Han klarer, alt der har med det praktiske ting at gøre. Og også at trøste og passe mig. Han har været meget syg af stress og j er utrolig opmærksom på, at han ikke når der til igen. Men j tror det som pårørende er meget svært, at huske på sig selv, når ens kære er så syg. Men j prøver, at trække mig lidt væk, når j kan se han er ved at få nok. Ville ønske der var et sted, hvor han/vi kunne få støtte og hjælp t alt det praktiske. Men det er der ikke, det er jo ikke anerkendt på nogle måder, at man kan blive så syg af medicin.
Det må være utroligt hårdt og umenneskeligt, at bo alene eller have børn i en Benzodiazepin kamp.
J kan stadig ikke klare at gå udenfor hjemmet, både fordi j ikke har kræfter, men også fordi alle intrykkene ude fra -kan min hjerne ikke klare. J bliver mega skidt bagefter, og sveden driver af mig og alle abstinenser blusser op på fuld styrke. Det samme gælder og føre en fysisk samtale, hvad enten det e i tlf eller ved samvær. J forstår ikke hvad der bliver sagt og ordene/sætningerne skal gentaes mange gange. Når hjernen slet ikke kan følge med, så råber j og kan høre j råber, men j kan ikke nedsætte mit stemmeleje. Meget ubehageligt, og kan gøre mig nervøs, når j skal tale.
På det sidste har j ikke kunne styre mit ordvalg og vrede. Pludseligt, midt i en samtale siger j vrede ting eller råber. Bag efter forstår j ikke j har sagt det og er så flov og ked af det. J føler også lidt, at det ikke bliver taget alvorligt, at j stadig er så syg af abstinenserne og kæmper hver dag med at bevare fokus på at tænke positivt og at j bliver fuldstændig helbredt.
J har mistet rigtigt meget ved denne medicinafhængighed. Og måske når vi ikke, at få børn. Måske er j blevet for gammel, når j først er helt rask. J sørger meget over det, men håber stadig lidt på at det kan ske. J har i lang tid, haft meget svært ved at græde. J føler gråden inden i mig, men det er som om noget sætter sig fast, for at der kan komme gråd og den rigtige "gråd" reaktion. Det har j aldrig prøvet før, det har altid hjulpet mig at græde hvis j var ulykkelig. Min hjerne e træt nu, så her er hvad j har af abstinenser:
Varme/brænden i min krop, slem kropssved især nat eller morgen-især brystkasse eller lår, angst for rod, konstant tinnitus-nogle gange i flere lag, musik der kører konstant i hovedet, bihule problemer-stoppet næse (homøpatisk næsespray-"Luffel" og  "Euphorbium comp Næsespray" hjælper godt), slem smerte i ryggen ( har ikke haft den længe), flasback fra fortiden-især svigt fra eks kærester og veninder, ind imellem smerter i begge tommelfinger led ( gør ubeskriveligt ondt), muskelkramper, ondt i hovedet, ondt/rødmen/tørhed i øjnene, ekstrem dårlig hukommelse (især korttids), dybe dyk i humøret (unaturlige)-pludseligt er det der, pludseligt forsvinder det, svært ved at holde fokus- bliver rastløs, når j sover- er det meget dyb søvn- så når j vågner er det utroligt svært og j bliver hurtigt meget dårlig hvis j overstimulerer hjernen-nogle gange kan j ikke gøre andet end at stirre ud i luften i lang tid, brænden i tungen, smerter i tænderne, følesforstyrrelser i tunge-en dag troede j at j ingen fortænder havde-fuldstændigt gak, kan ikke holde berøring ud, stadig et problem at føle dyb glæde (men lidt bedre er det), hævede ankler, summende i fødder, føler en kropslig uro-så j er nødt til at ligge og ryste min krop, umuligt at være social (kan ikke forstå hvad der bliver sagt og hvornår j skal svare osv, problemer m min hovedbund-enten så svider/brænder den eller så har j fedtet svamp, umuligt at høre musik, måske e form for paranoide tanker, klart udflåd fra underliv, meget sjældent svært ved at holde på urinen-det løber bare pludseligt, pludselig stærk svimmelhed, smagsforstyrrelser (svært ved at finde mad j kan lide- (ret dyrt økonomisk)... Vores hund Dj har været slem syg siden Januar. Han skal skannes imorg. Får kvælnings anfald, jeg er er ved at gå til af angst. Kan ikke styre det. Men j bliver jo nødt til at berolige mig selv.. Håber hospitalet kan hjælpe ham. Men de er specialister, så vi håber han hurtigt kan få hjælp og blive rask. Han er vores bedste ven..
Slut for denne gang.. dagens positive tanke..min krop er fantastisk selvhelbredende..