I dag sad jeg på altanen og blev så taknemlig over, at jeg har klaret "benzo rejsen". Jeg har lige haft en bølge af slemme abstinenser igen..
(Mareridt, smerter, muskelspjæt, angst, tvangstanker, ekstremt sorte tanker, tanker om alvorlig sygdom, angst for fremtiden, stærk svimmelhed, uro i kroppen, smerter i ryggen).
Men der kom et hurtigt skift. Pludseligt var der ro i mit hoved, ingen smerter i kroppen osv.
Jeg sad bare på altanen (se foto) og var så taknemlig over at jeg har overlevet den utrolig hårde kamp det har været.
Jeg har det meget meget bedre. Jeg har været i det værste helvede pga. de sovepiller. Hver dag var en mega mega sej kamp. Oftes var hver time og hvert minut ulideligt. Jeg har råbt grædt, skreget. Ligget på sofa døgnet rundt med armene rundt om mig, for intet kunne jeg styre i min hjerne. Jeg kunne ikke tale, høre eller se ordentligt i perioder. Om sommeren var persiennerne lukket i da jeg ikke kunne holde det mindste lys ud, og jeg kunne absolut ikke holde nogle former for lyde ud heller. Lyset gjorde ondt i mine øjne, lydene ude fra lød som kæmpe brag. Sirener fik jeg hjertebanken af, så angst var jeg. Totalt umuligt for mig, at være nogle former for social (mistede alle venner). Børnesnak/gråd, kunne få mig til græde pga lydniveuet. Nogle gange kunne jeg ikke selv gå på wc. Hele min krop rystede, og kunne ikke stå på benene. Mange måneder kunne jeg kunne holde ud, at have natkjole på. Alt berøring- selv fra tøj var så dybt ubehageligt. Nogle gange kunne jeg ikke huske Peters navn eller hvem jeg nu talte med, selv om Peter sad foran mig i samtalen. Mange mange nætter kunne jeg ikke sove. Hvis jeg var heldig, kunne jeg sove nogle timer op ad formiddagen eller bare når jeg kunne. Jeg fandt ud af, at hvis jeg så film eller serier, som ikke havde hurtigt klip eller vold i, beroligede det min hjerne.
Jeg accepterede ikke at kunne sove. Jeg sov, når jeg kunne.
I peroder kunne jeg ikke styre min blære. Jeg rejste mig og pludseligt løb urinen bare. Eller der kom små dryp hele tiden. Eller så havde jeg pludselig forstoppelse, eller diare.
Bihuleproblemer, væske løben ud af ørerne har også været et problem. Snagsforstyrrelser var også et problem, havde svært ved at kunne lide noget. Så det var ofte meget usund mad jeg havde lyst til ( det og Truxal gav mig 25 kilos overvægt).
Det værste, syntes jeg, var det tankemæssige. Livartige minder om fortiden-folk eller oplevelser jeg der havde gjort mig ondt. Alt dette kørte som en film i mit hoved. Og var utroligt virkeligt. Jeg følte det hele igen, selv om det måske var sket for 15 år siden.
Tvangstankerne, især om at jeg var alvorlig syg eller lign, var så slemme. Det utroligt lave selvværd og nogle gange paranoide tanker. Især om, at ingen kunne lide mig osv. var slemme og konstante i perioder. Og en kæmpe stærk ensomheds følelse var der konstant. Absolut voldsommearerift, jeg ikke kunne komme ud af, selv om jeg var vågen.
De slemme smerter i kroppen og muskelstivheden var i en periode meget slemme. Var nødt til at tage Tramadol i små potioner, fordi det gjorde så ondt, at jeg kunne skrige ( i dag tager jeg intet smertestillende). Pkudseligt kunne jeg sige de mærkeligeste ting. F.eks hvis jeg blev vred, så kunne jeg intet styre i, hvad der kom ud af min mund. Har sagt de værste ting til Peter og bag efter kunne jeg ikke forstå det var mig der havde sagt det. Utroligt væmmeligt..
Min personlighed ændrede sig. Jeg har altid elsket oplevelser, naturen osv. Pludselig, blev jeg indadvent og ville ikke noget. Eller rettere jeg kunne ikke overskue det mindste. Hjernen var totalt lukket ned. Jeg kunne ikke være kreativ ( som jeg plejede). Kunne ikke skrive en sætning eller for den sags skyld, forklare hvad jeg oplevede af abstinenser. Jeg havde det bare så absolut skrækkeligt. Fanget i min egen krop følte jeg tit. Der er helt sikkert mange slemme abstinenser, men som jeg ikke kan huske mere. De sidste 4-6 år kan jeg intet huske fra. Kun små glimt..
Nogle af abstinenser dukker stadig op- og jeg nu fortælle hvad jeg har fortiden. :
Rygsmerter, forstoppet næse, tinnitus (i flere lag), smerter i højre store tå, pludselig træthed, pludselig angst- der forsvinder hurtigt igen, tørre røde øjne, benzo mave, svært ved at take, forstå det der bliver sagt til mig ( det kan gøre mig ked af det, at det ikke er blevet bedre). Men ellers er der ikke så meget andet lige nu. Det er jeg så taknemlig over.
Jeg skal overholde spisetider, at hvile så snart jeg er træt, at holde min soverytme. Ellets blusser abstinenserne op igen. Det første tegn er som regel angsten.
Slut for nu:). Tak fordi du læste med. Og hvis du selv kæmper med en Benzo abstinenser eller lign. Så rigtig god bedring, det vil blive bedre. Bare giv dig selv ro og prøv opserver dine abstinenser ude fra. F.eks, hov nu fik jeg så lige tvangtankerner igen- det stopper igen..

En af de ting der hjælper mig meget, er positive smukke billeder eller positive citater. Det har en fantatisk virkning. Og at "tale" positivt til mig selv. Hver gang angsten dukker op, så siger/tænker jeg ...Alt er godt, alt ER godt lige nu.
Brug hvad du syntes er beroligende for dig. Det virker, især hvis du gør det hver dag.

Hver dag og på alle måder, får jeg det bedre og bedre...