Da jeg lå på sofaen i alle de måneder med de forfærdeligeste abstinenser, var jeg så angst for at jeg aldrig ville blive rask.
At resten af mit liv skulle foregå på den måde.. At alle de forfærdelige ting der skete med mig, ville gøre evig skade på mig. Mange dage med helt nedrullet for vinduerne, gråd og angst.. MEN livet bliver bedre, man vil langsomt komme tilbage til sit gamle jeg, den man var inden medicinen..
Vi bor nu i et dejligt sommerhus, som vi har hele sommeren. Jeg er endelig væk fra sofaen og dagene der kun var fyldt med tv og tristhed. Mange ting er blevet nemmere nu. Jeg kan holde de abstinenser ud, jeg stadig har.
Pakningen og flytningen til sommerhuset var lidt hård. Men ikke mere end jeg kunne klare det.
Det værste var faktisk miljø skiftet og køreturen. Min hjerne flippede totalt, lige da vi var ankommet. Alt de nye indtryk den skulle indeholde. Jeg fik det skidt og sorte tanker og angst begyndte igen. Dem havde jeg ellers ikke haft et stykke tid.
Men allerede næste dag, var jeg glad igen. Søvn hjælper utroligt godt på abstinenserne nu, og jeg har meget nemt ved at falde i søvn nu. Det er stadig så vigtigt, at jeg spiser sundt og hver 3-4 time, ellers flipper hjernen. Jeg havde en enkelt dag, hvor jeg var så angst at jeg ville hjem. Alt føltes truende og slemt. Vi blev i sommerhuset og næste morgen forstod jeg slet ikke mine tanker. Det viser hvor underlige abstinenserne er. Og at det har intet med ens egne tanker og følelser at gøre. Abstinenser kan lave de mærkeligeste ting ved ens tanker og følelser. Og når abstinenserne virkelig raser, så skal man virkelig passe på, med at tage nogle beslutninger. For det kan meget vel, være helt forkert, det man føler.
Selv om der her på landet er smukt og stille, så kan jeg godt få "stress tankerne"-om alt det jeg skal klare. Selv opvasken kan køre mig op og musikken der spiller konstant i hovedet er også kommet igen. Jeg troede faktisk, at når jeg kom på landet, så ville der komme ro i Benzo hjernen. Det gjorde der i starten, men langsomt er abstinenserne begyndt igen. Jeg tror, det er bla. er fordi jeg har spist for meget sukker. Det udløser abstinenserne hurtigt. Så det at skifte miljøet ud, hjalp altså ikke mig. Men det er pragtfuldt, at kunne gå ture på stranden og i området, der får jeg virkelig ro i hjernen. Så jeg vil klart anbefale gå ture i naturen:).
Jeg er nu 3 år og 6 måneder Benzo fri og alting er meget bedre og nemmere. Men jeg kan mærke, at udslusningen til livet igen, skal for mit vedkommede gøres meget langsomt, ellers får jeg det så skidt igen. Små skridt mht. at "klare livet igen"-det er så vigtigt lige nu. Selv om, når jeg har det, så har jeg lyst til at gøre/lave alt det jeg lå og tænkte på i min seng eller sofaen. Faktisk har livet været sat stand by for mig i 6 år. Det er utroligt mærkeligt, at "komme tilbage" til livet igen. Mange ting er forandret i samfundet de år. Og der er mange ting jeg skal lære igen. På den ene side skræmmer det mig. På den anden side, føler jeg at jeg har fået en kæmpe gave. Jeg er tilbage i livet igen! Det er der mange syge der ikke kommer. Hver gang jeg har haft tanker omkring, hvordan jeg skulle klare at komme tilbage til livet osv. Og om jeg havde modet til, at starte forfra?. Så tænker jeg på min elskede bror. Han fik ikke chancen igen. Han døde som bare 25 årig af kræft. Og jeg ved, at han så gerne ville have sit liv igen. Det lærte mig, at jeg skal være dybt taknemlig over, at jeg klarede den her medicin afhængighed/udtrapning/abstinenser. Jeg skal lære mange ting om igen, meget af det har min hjerne glemt. Men jeg er her nu. Jeg har klaret det værste...
Jeg bruger stadig positive billeder og bekræftelser til at minde min hjerne om, at tænke positivt. Det har en urolig god virkningen. Får hurtigt min hjerne væk fra de sorte tanker/tvangstanker eller lign.

*Abstinenser jeg oplever nu...De fleste kommer i ryk og grupper, der varer nogle timer eller meget kort tid:
*Angst (faktisk kun i situationer, hvor hjernen er usikker)
*Hovedpine.
*Ekstremt lidt selvværd (den syntes jeg er slem, når abstinenserne falder til ro, tænker jeg slet ikke sådan).
*Muskelsmerter, især i ryggen. Men også i skuldreled.
*Muskelspjæt, dem har jeg meget af. Og de trætter mig. Føles som om kroppen bruger meget energi på "spjætne".
*Stærk forvirring, kan stadig ikke orienterer mig udenfor hjemmet eller finde rundt. Hvis abstinenser køre på højt tryk, kan jeg opleve det hvor som helst.
*Konstant musik kører i hjernen.
*Udflåd fra ørerne.
*Tinnitus i flere lag.
*Svimmelhed sammen med kvalme i meget korte perioder.
*Tvamgstanker, især om fortiden (mennesker der har såret mig).
*Svært ved at formulerer mig mundtligt.
*Svært ved at omsætte information. Så som at der bliver talt til mig el lign.
*Korttids hukommelse virker ekstremt dårlig.
*Øjne brænder (meget kort tid).
*Syns og høre hallucioner (meget lidt).
*Ekstremt svært ved at vågne, når jeg har sovet-men den voldsomme ubehagelighed jeg før havde, når jeg stod op, er væk. Nogle dage er det helt væk. Der kan jeg bare vågne.
*Humør svingninger. Meget lidt.

Mener ikke jeg har flere abstinenser, det er fantastisk!
Når jeg tænker på hvor syg jeg har været, er det her fantastisk. Ofte var jeg så syg, at jeg ikke kunne slæbe mig rundt i lejligheden eller klare et bad eller for sags skyld bare smørre mig en mad.
Så man bliver rask, selv om man kæmper med Benzo abstinenser og det føles så utroligt forfærdeligt:)... Det vil blive bedre. Ro og tålmodighed, er det bedste man kan gøre for sig selv, hvis man har Benzo abstinenser..

Rigtig god bedring hvis du kæmper med abstinenserne. Det bliver meget meget bedre...Din hjerne vil få det bedre.. Alt vil falde til ro igen..

 

Citat:

Det bliver bedre
Tro mig, jeg ved det.