Hvor ville jeg ønske jeg kunne skrive, at jeg havde det super godt og Benzo abstinenserne var blevet mindre.

Men sådan er det ikke for tiden. Jeg er virkeligt hårdt ramt igen af abstinenserne.

Jeg fik en slem influenza med høj feber og hoste og det udløste mange af de gamle abstinenser igen. Jeg er igen meget svag og kan faktisk kun ligge. Jeg har læst det flere steder, at  det kan ske at man få en slags tilbage anfald ved sådan sygdom. Og jeg prøver at berolige mig selv hele tiden. At det bliver godt igen, sådan som det var i Juni og Juli. Der havde jeg meget lidt tilbage af abstinenserne. Og dem jeg havde var til at holde ud og jeg kunne næsten "styre dem". Vidste, at hvis jeg bare hvilede mig eller læste lidt eller tvang mig selv til at tænke positiv (et af mine redskaber, som jeg kalder "tankeskift"-vil skrive om det på BenzoStop), så kunne jeg stoppe abstinenser i at udvikle sig.

Omkring min menstrauation, bliver abstinenserne stærkt forøget, dette er også et typisk abstinens syntom. Det var også væk i sommers, men nu kommet igen. Meget mærkeligt, som hjernen virker. Jeg prøver at analyserer det udefra hvad abstinenser gør ved min psyke og hjerne. 

Det gør, at jeg lige som tager afstand til den igen, voldsomme angst og tvangstankerne. Jeg har nu prøvet at være helt uden, og det er absolut fantastisk at have ro i hovedet. Havde glemt hvordan det var.

For tiden har jeg af abstinenser:

*Stærk angst

*Stærke tvangstanker (tanker der kører i ring eller mærkelige ideer om folk eller mig selv eller mit liv-intet af det er virkelighed. Men jeg kan ikke se det, når det står på).

*Bihule problemer.

*Fuldstændig udmattelses følelse.

*Gråd og råbe anfald.

*Svært ved kommunikerer, kan ikke finde ordene i en sætning eller forstå hvad der står i en bog. Har nemmere ved at skrive det på computeren (mærkeligt?).

*Svært ved at huske navne (hører vel under det oven over).

*Hud problemer, spættet tør rød hud.

*Stærke mareridt.

*Svært ved at finde indvendig ro. Som jeg hele tiden er parat til noget katastrofalt (det er vel øget adrenalin i blodet?)..

*Øjenproblemer, svider og er røde.

*Svært ved at være i nuet. Føles som jeg i mit liv for 10-20 år siden. Flashback til fortiden hele tiden. Og jeg har svært ved at tænke/føle det der er mit liv lige nu.

*Ensomheds følelsen. Og følelsen af at ingen forstår mig.

*Umuligt at være social. Kan stadig holde ud, når der bliver talt til mig.

*Umuligt at høre musik i længere end 3-4 minutter.

*Svært ved at få vejret ned i brystkassen.

*Svært ved holde mig, når jeg skal tisse eller jeg kan ikke mærke når jeg skal. Pludselig, løber det bare (den har jeg ikke haft længe).

*Svært ved at klare at lave noget som helst husligt.

*Meget psykisk sårbar, græder over det mindste i tv (kan ikke holde nyhederne ud).

*Ind imellem smags forvirringer, alt smager surt.

*Sort slør for øjnene (tankerne, oplevelser), alt virker sort og angstfuldt (det var helt væk i perioder).

*Ekstrem stress følsom.

*Brænden i kroppen når jeg har sovet. Vågner med røde kinder og utilpas. Forsvinder i løbet af 1 times tid.

*Ekstrem dårlig hukommelse. Især nutids hukommelse.


Men jeg kan mærke, jeg er ved at få det langsomt bedre igen. Så jeg er ved, det snart vender..

Jeg havde den mest pragtfulde sommer!. Det må jeg skrive om, for det lyder da helt forfærdeligt trist, når jeg læser det ovenstående..Jeg var og er i bedring. Har egentligt glemt, hvor syg jeg var i mange måneder.. Sådan virkeligt syg. Det jeg kæmper med nu, er også hårdt, men på en lettere måde. For jeg ved, hvad det er der er galt og at det vil stoppe igen. Jeg skal bare have ro. Jo mere klar jeg bliver i tankerne og følelserne, jo mere kan se hvad psykopharmaka gør ved ens tankemønstre og følelser. Alt bliver lukket ned eller ens personlighed bliver ændret. Måske ikke for alle, men for mange..

Men jeg mener, at Benzoer gør noget ved hjernen, der ikke er godt. Jeg har set det på min mormor, min mor, min bror og jeg selv. Faktisk er der 4 generationer i min lille familie, hvor Benzoer har spillet en rolle - en forfærdelig rolle- og vi vidste IKKE at det var Benzoerne der var skyld i det. Først da jeg blev afhængig af sovepillerne og satte mig ind i hvad benzoerne gør en. Først der, forstod jeg hvad det er der sker når man får Benzoer.

Der er noget der lidt svært nu for mig.. Når jeg har mine abstinens frie perioder, føles det som om jeg er vågnet op og har sovet i 7 år.

Kan næsten ikke huske noget fra de sidste 4 år.  Jeg opdagede, jeg var blevet Benzo afhængig, ca. et halvt år efter min bror´s død -jeg var da 35,5 år gammel. Nu er jeg "vågnet op" og 42 år. Fået lidt mere grå hår, ser ældre ud, mit har været stand by i 7 år og alt dette er ekstremt forvirrende. Et eller andet sted er min hjerne der i mit liv, inden Benzoerne. Nu skal jeg forholde mit til liv som det er nu. Og egentligt starte forfra, på mange måder. Mange svigt har jeg oplevet gennem de syv år, både fra familie og venner. Mistede næsten alt kontakt til familien (har kun set min  mor, har været for syg til andet) og mistede næsten alle mine veninder. Kun 1 har holdt ved. Det er hårdt at vågnet op til. Og ind imellem har jeg grædt lidt over det, tænk at mit liv har stået fuldstændigt stille i 7 år pga de piller..
Peter og jeg har talt meget om det Og når jeg har det bedre, må jeg starte til noget terapi eller en psykolog. Der har simpelthen været for mange svigt, til jeg selv kan bearbejde det.

Sorgen over, at have mistet min lillebror er heller ikke blevet bearbejdet i de år jeg fik Benzoer. Alt har været lukket ned og jeg kan mærke i dag, at selv om han nu har været død i 8 år, så er mine tanker/følelser ikke der. Jeg har nok i gennem levet den naturlige sorgprosses, som normalt gør. Jeg savner ham inderligt meget ved ikke helt, hvor jeg gøre af de følelser. Jeg er ikke den type menneske, der kan ligge låg på. Jeg må også have dette bearbejdet. Det er beskrevet i flere Benzo bøger, at det som man oplever i den periode, man får Benzoer, er der nogle der indlære igen må indlære efter Benzo stop.

I sommers var vi i et sommerhus i Nordsjælland i 3 mdr. Og der gik mange af mine drømme om naturen og roen i opfyldeste. Så alt det jeg drømte om, da jeg led forfærdeligt pga abstinenserne, kom til at ske i sommers. Så hold ud!, det er virkeligt sandt, det bliver bedre..:)

Jeg oplevede et hav af sommerfugle, fugle, guldsmede, egern (helt tæt på, sad kun 20 centimer fra den og kiggede den i øjnene i lang tid -magisk øjeblik), den smukkeste strand, bål på stranden og i haven, sov i havestuen med kig ud til en stjerne himmel, mange smukke stjerneskud, 2 regnbuer, vandmænd der lå som store diamanter hen af stranden, ræve hyl i den tidelige morgen, ugler der kaldte ud i natten,  de smukkeste køer. Gik lange ture bla. i sommer regnen. Spillede lidt batminton. Hyggede foran brændeovnen.

Det var en magisk smuk tid og jeg var i en periode meget meget tæt på at være mig selv. 

Jeg vil aldrig glemme de måneder, for jeg var taknemlig og glad over at jeg havde holdt ud og var på vej til at opleve livet "normalt igen".

Hold fast i dine drømme, de kan og vil blive virkelighed. Hold ud.. Der er et bedre liv uden medicin..

Søg hjælp hos Benzoråvgivningen.dk, hvis det er for hårdt. Det er så vigtigt, at du får hjælp af folk, der ved, hvor Benzoerne/abstinenserne gør ved en..