Dagbog 29-11-2012
- Detaljer
- Senest opdateret: Mandag, 21. januar 2013 02:20
- Publiceret: Søndag, 13. januar 2013 11:15
Det går nu bedre. De sidste par dage har jeg egentligt haft det rimeligt. Har kunne gå i bad og tage hjemmetøj på. Jeg forstår endelig hvad hjernen udløser af angst tanker og andre mærkelige tanker. Jeg fik dette link af en dejlig Benzo veninde- om angst og hvad det gør ved hjernen ANGST/Amygdala
Og nu forstår jeg præcis, hvad der sker i hjernen, når jeg har de fuldstændige vanvittige tanker og følelser. Amygala centret i hjernen ringer hele tiden 112 (alarm), og det gør at hjernen udsender de mest mærkelige og forfærdelige tanker.
Det hjalp mig så meget at forstå, hvad det er der sker og at det ikke er mig der er noget galt med. Men min hjerne der ikke kan styre signalet. Og som jeg hele tiden har føkt, kan man dæmpe de signaler ved at tænke positivt.
Af abstinenser har jeg for tiden:
*brænden under fødderne.
* høj tinnitus (er der konstant og har været det i flere år).
*ind imellem let udflåd fra ørerne.
*smerter, brændende, udflåd, rødmen fra øjnene. Især det venstre.
*svært ved at kontrollere mine følelser. Enten føler jeg for meget eller så ingen ting.
*smerter i kæben-ny. (Kommer og går, ind i mellem slemt. Men hvis jeg tænker på noget andet, tager fokus væk fra det, så kan det dæmpes eller forsvinde.
*pludselige smerter i ryg og nakken.
*indre muskler i kroppen (beskrivelse) fast låser/stivner. Kommer i bølger.
*vanvittige angsttanker/katastrofe tanker og følelser. Sygdoms tanker omkring at jeg var alvorligt syg. Eller var ved at dø. Eller om en af mine kære er.
*selvmordstanker. Absolut ikke mine egne følelser eller tanker, det var udløst af abstinenserne. I dag har intet af de tanker og når jeg ikke er ramt af den bølge abstinenser, altså føler mine egne følelser, elsker jeg livet og alt der er i det. Og har så mange planer for fremtiden. Abstinenserne fortæller mange løgne som en Benzorådgiver sagde.
*pludselige vredes udbrud.
* smerter i de indre nerve i huden igennem armene og hænderne. Meget smertefuldt. Pludseligt kommer det og pludseligt er det væk.
*smerter i højre storetås led. Pludseligt kommer det, pludseligt forsvinder det.
*søvnmønster er utroligt mærkeligt og dårligt. Kan først falde i søvn mellem3 og 5 om morgenen, lige gyldigt hvad tid jeg går i seng. Drømmene er normale, men en dag sov jeg 15 timer i træk og har i det hele taget svært ved at vågne. Som om min hjerne tror den har fået sovepiller. Det var samme følelse, jeg kunne have da jeg tog sovepiller.
*min hud er ekstrem rød og følsom. Bliver rødspættet i huden og nogle gange ild røde brændende kinder. Har fundet ud af at cremer uden perfume hjælper. Og også svanemærket eller øko er vigtigt. Kan ikke tåle de meget kemiske cremer mere.
*mht tanker, så har jeg også haft meget paranoide tanker. Følelsen af at ingen kunne lide mig. Jeg betød ikke noger for nogen. Jeg ved nu, hvor jeg er mig selv igen i tankerne, at det ikke passer. Det var abstinenserne/angsten der talte.
*Hovedbundsproblemerne er også kommet igen.
*nutidshukommelsen er den helt gal med. Ofte i løbet af dagen, glemmer jeg ting eller hvad Peter lige har sagt. Ret væmmeligt.
*stadig svært ved at være social eller tale i telefon. Kan ikke følge med, hvad der bliver sagt. Det går bedre skriftligt, og især engelsk er nemt at læse. Meget underligt, sådan har jeg aldrig været før.
*kommer stadig ikke udenfor hjemmet. Har ikke de fysiske kræfter, har ligget utroligt meget de sidste tre mdr. Og vi bor på tredje sal, så jeg skal lige trænes op igen. Savner virkeligt meget at gå lange ture.
*musklerne der sidder i hælene stivner og bliver ekstremt smertefulde. En dag var det så slemt, at jeg ikke kunne gå rundt i lejligheden. Det hjalp med varmepude på.
Det er utroligt vigtigt jeg hele tiden spiser og drikker. Har sat mobilen på alarm hver 3. Time, for jeg glemte at spise og drikke. Og når så gjorde det, var det ikke så sundt som det burde være. For det skulle bare gå stærkt. Sundt nærende mad og vand er utroligt vigtigt. Kan lyn hurtigt få det dårligt, hvis jeg ikke overholder det. Af mad jeg føler jeg får det godt af:
Laks (fersk eller let røget), øko æg, bær, tranebær eller saften af tranebær, rugbrød eller speltbrød, tomat (varmt eller koldt), avokado, purløg og andre mad urter, ost, øko smør, øko mælk, havregryn, sesamfrø eller nødder, spinat ( koldt eller varmt), agurk, vandmelon, Honey bush te.
Vi har flyttet om i stuen, min hjerne fandt alt i stuen med sygdom og Benzo abstinenser- og det hjalp. Energien er en anden nu og det føles igen rart at være i stuen. Har købt nye pynte ting og vil hænge rammer med positive smukke billeder op og smukke bekræftelser. Jeg vil og må hele tiden arbejde på, at minde min hjerne om pisitiv tænkning- og på mig virker det med billeder af naturen og positive bekræftelser eller citater.
Blomster dufte kan stadig også påvirke, så tankeskifter kommer. Som om min hjerne skifte spor og vågner af den dejlige duft og det "overvinder" ind imellem benzo abstinenserne. Men det er aldrig til at vide hvad der virker. Jeg prøver mig frem. Nogle gange er der ikke og gøre end at se tv eller blive i sengen til det er faldet til ro igen. Andre gange kan det, at jeg laver noget i hjemmet stoppe abstinenser lidt. Især hvis det er noget jeg nyder at lave. Tror det er det Dr. Heather Ashton mener med, at det er vigtigt at have nogle hobbies (link). Jeg kan mærke stor bedring på det kreative område. Jeg øver mig i at få gang i det center igen, ved at bruge Pinterest.com. det er utroligt nemt og bruge og alle billeder er delt op i område, så der er noget der interesserer alle. Det område, der fik min hjerne til at vågne lidt var Art. Kunne mærke en snert af mig selv igen for alvor. Utroligt skønt...
Nu kan min hjerne ikke mere, og jeg øver mig i at lære hvornår den skal have ro, så jeg vil stoppe for denne gang.
Dagens positive tanke:Alt er godt, dag for dag får jeg det bedre og bedre. Jeg er taknemlig for min helbredelse som sker lige nu. Min krop er utroligt selvhelbredende..
Bekræftelse:
Hver en lille ting
vil blive godt...