Intet overblik over misbrug af medicin

Sundhedsstyrelsen har ikke overblik over, hvor mange danskere, der er afhængige af medicin. Ser man udelukkende på smertestillende medicin, skønner Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, at 50.000-100-000 danskere har så stort et overforbrug af hovedpinepiller, at de lider af medicinfremkaldt hovedpine.

Men smertestillende medicin er langtfra den eneste type piller, der er afhængighedsskabende. Sove- og angstdæmpende medicin de såkaldte benzodiazepiner gør brugerne afhængige i løbet af få uger, og i 2009 indløste mere end 400.000 danskere recept på sovemedicin. Men også visse slankemidler, Ritalin og hostestillende medicin er afhængighedsskabende. Sundhedsstyrelsen oplyser, at den holder øje med, hvor meget der bliver udskrevet af de forskellige typer medicin, og at den har skærpet retningslinjerne til lægerne for, hvor meget afhængighedsskabende medicin, der må udskrives. Det har dog ikke været muligt at få svar på, hvorfor der i modsætning til alkohol- eller stofmisbrug ikke er noget overblik over medicinmisbruget i Danmark.

Medicinmisbrug

I Tyskland har antallet af medicinafhængige (1,5-1,9 mio.) de seneste år overhalet antallet af alkoholikere (1,3 mio.). Medicin tegner sig dermed for det næststørste misbrug efter rygning, viser de undersøgelser, som lægemiddelekspert ved Bremen Universitet professor Gerd Glaeske har været med til at lave.

Generelt viser undersøgelser af medicinafhængighed i den vestlige verden, at en-to procent af befolkningen er medicinmisbrugere, hvilket svarer meget godt til de tyske tal.

To tredjedele af de medicinafhængige tyskere er afhængige af den angstdæmpende medicin og sovepiller, vurderer Glaeske. Men trods problemets størrelse får medicinmisbrug ikke megen opmærksomhed i Tyskland, fordi det er statsgodkendt og lægeordineret. »Vi bryder os ikke om at tale om medicinmisbrug, fordi medicinen i langt de fleste tilfælde kommer fra lægerne, og mange mennesker tror derfor ikke, at de kan blive afhængige, når de kun tager en pille om dagen,« siger Gerd Glaeske.

Pilleafhængige har ikke nødvendigvis brug for mere og mere medicin, derfor føler de sig ifølge Gerd Glaeske heller ikke som ‘rigtige’ misbrugere. Men lavdosis-afhængighed kan være lige så svær at blive afvænnet fra som afhængighed af alkohol eller hårde stoffer, påpeger den tyske forsker.

»Medicin er en upåfaldende afhængighed, fordi ingen lægger mærke til, at du er påvirket, og fordi de fleste bare tager det for at få det bedre og kunne håndtere hverdagen,« forklarer Gerd Glaeske.

Langt de fleste afhængige er kvinder, og selvom de fleste medicinafhængige udefra set klarer sig godt og ikke volder problemer, så ændrer et langvarigt medicinforbrug på personligheden du bliver mindre opmærksom, føler mindre og mister empati, påpeger Gerd Glaeske.

Medicinmisbruget går dog ikke kun ud over ens psykiske velbefindende. I 15-20 procent af alle bil- og personulykker er der medicin involveret, og et stort antal arbejdsulykker skyldes også medicin, forklarer Glaeske.

Henrik Rindom, psykiatrisk overlæge på Hvidovre Hospital og misbrugsekspert, har mødt en del misbrugere, der har indledt deres medicinmisbrug som patienter i sundhedsvæsnet. Han mener langtfra, at vi er opmærksomme nok på problemet, fordi vores moral siger os, at misbrug er ens egen fejl, og her passer medicin ikke rigtigt ind.

»Der er en fuldstændig massiv uvidenhed om, hvad afhængighed er for noget, og derfor trækker vi rundt med en masse moralsk plidderpladder og stigmatisering. Og al den moral danner grundlag for, at vi ikke forholder os til medicinafhængighed,« siger Henrik Rindom.

Biologiske forandringer

Den fremherskende holdning er, at hvis folk er afhængige, skal de bare tage sig sammen og komme ud af det, forklarer Rindom. Men reelt set sker der nogle biologiske forandringer i hjernen hos misbrugere, som gør, at de opfører sig, som de gør, uanset om de er afhængige af sovepiller, heroin eller guldbajere.

»Misbrugere er ens, uanset om du er politiker på Christiansborg eller narkoman i Istedgade. Den store forskel på eksempelvis medicinafhængige og narkomaner er, at den første gruppe er socialt accepteret, mens den anden er stigmatiseret, men i princippet opfører de sig ens,« siger Henrik Rindom.

Gerd Glaeske mener, at de danske myndigheder sagtens ville kunne finde frem til, hvor mange danskere der er afhængige af medicin, fordi der er langt større gennemsigtighed i lægemiddelforbruget i Danmark.

»Men det er klart, at lægerne og medicinalindustrien er stærke grupper i samfundet, derfor kan det jo være svært at skulle gøre opmærksom på, at de gør så og så mange mennesker afhængige af legale stoffer,« siger Gerd Glaeske.