Psykiske

Beroligelse er så vigtig

Hver gang jeg i tvivl, om det er abstinenser, læser jeg om abstinenserne eller spørger kæresten "er det her abstinenser eller er jeg sådan?". Jeg havde/har meget tit brug for, at blive bekræftet i at det stadig er abstinenser, at det vil gå over igen.

Jeg prøver også holde fast i de perioder, hvor jeg havde det så godt, at jeg kunne gå en tur og være et mere normalt menneske (alt det jeg var inden jeg blev medicin afhængig). Jeg husker mig selv på hvor godt jeg havde det, når jeg ikke har så mange abstinenser osv.

Men nogle gange kunne min hjerne bare ikke mere, og så havde jeg bare brug for, at der blive talt roligt til mig. Eller få masseret ryg, fødder eller ligende..

Beroligelse er kodeordet. Hvis du ikke har nogle til at berolige dig, så find nogle ting der gør dig rolig. F.eks at putte under et tæppe med en god rolig/positiv film eller hvis du kan holde ud at høre musik-er det også en god hjælp. Måske en kop varm koffein fri te med en god bog vil hjælpe dig. Hvis du har det rigtigt skidt, så tal med en der selv har været en Benzokamp igennem. Der er Benzo rådgivningen som giver rådgivning over telefonen (klik) . Hvad som helst der gør dig rolig, vil hjælpe..
 
Det som har hjulpet mig hvergang jeg har været fuldstændig nede pga. abstinenser, har været min kæreste ord (og Benzo rådgiver Lene's mails):
Du er ikke syg, det er abstinenserne der slemme lige nu...
Du fejler ikke noget, det er abstinenserne der gør det ved din krop...
 

ALLE ABSTINENSER VIL FORSVINDE MED TIDEN.. DU VIL BLIVE DIG SELV IGEN..
Der er så mange beretninger om folk der har haft en meget svær Benzo kamp og
i dag er fuldstændig sig selv igen.......
 
 
Læs om vellykkede Benzo udtrapninger her (bemærk siden er oversat af Google, så det er ikke sikkert den er fuldstændig præcis). Fra www.recovery-road.org/

Luk af

 

Hvis abstinenser er slemme, kan en god teknik være, at man lukker øjnene.

  • Man vender så "blikket" ind ad og mærker sig selv.
  • Helt derinde, hvor der er ro og ingen abstinenser.
  • Mærker sig selv, uden bekymring for noget eller nogen.
  • Det kan give et roligt skift i hjernen.

Vitaminpiller og kosttilskud

Nogle Benzo ramte føler de har glæde af at tage vitamier og får det bedre af det. Jeg har dog fået det skidt hver gang jeg har prøvet, at at tage et kosttilskud.

Det er også set, at man kan få D-vitamin mangel. Så bed evt. om at få taget blodprøve, om der er tegn på vitamin mangel hos lægen. [Læs mere her]

Stress

Stress kan virkelig udløse abstinenserne. Alt hvad man føler man burde gøre (daglige pligter i hjemmet, være social, være en god kone/ven, købe ind, overskue økonomien, klare fødselsdage osv), kan kraftigt øge abstinenserne.

Det er så vigtigt, at ens pårørende forstår, at det ikke er et valg man tager, når man ikke kan klare et bad eller ikke kan tage opvasken. Når man er ramt af abstinenser, har man brug hjælp til de selv enkleste praktiske ting.

Når man er ramt af abstinenserne, er så vigtigt at prøve at berolige sig selv. At skubbe alle de tanker væk med de praktiske ting man skal klare. Prøv at tage en ting af gangen og hvis man bare har brug for at ligge - så gør det, uden dårlig samvitighed. Husk på, at du er syg. Så snart bølgen med abstinenser har lagt sig, så kan man klare de praktiske ting igen og få klaret lidt af det som har måtte vente på at blive ordnet.

Akupunktur

For nogle hjælper NADA akupunktur, NADA er øreakupunktur. Der er speciel behandling specifikt mod benzo abstinenser (klik her).

Læs artiklen fra fagbladet Sygeplejesken "Øreakupunktur ved abstinensbehandling" AF LARS WIINBLAD, SYGEPLEJERSKE, OG JENS FRYDENLUND NIELSEN, SPECIALLÆGE