Photo by Allie Smith on Unsplash


Om at søge det positive i livet.

-og sige nej tak til sociale medier på nettet-


Da jeg begyndte at meditere, var der noget i mig der ændrede sig og måden jeg så verden på.
Jeg kunne begynde, at se hvordan jeg trak mig selv ind i negativ stressende selv snak, når jeg var online.
Jeg kunne mærke, når jeg minimerede min skærm tid fik jeg det meget meget bedre.
Jeg kunne nærmest fysisk mærke, hvordan min hjerne bliver manipuleret til at klikke
og blive ved med at klikke.

Mange budskaber på Instagram, Facebook eller bare ugeblade handler om, at man ikke er god nok.
Du skal se sådan ud, have sådan et hjem, have så og så mange venner, have tonsvis af ting og penge, spise efter denne livsstil (eller bliver du grim eller syg og gammel), du må kun tænke positivt det er ikke positivt at blive ældre osv. 
Altsammen lavet til, at man klikker videre, undersøger/leder efter hvordan får jeg alt dette.
Hvordan bliver jeg lykkelig.
Tankerne kører bare der ud af. Hvad er der galt med mig?
Jo længere tid jeg brugte å nettet, jo mere negativ kunne jeg se mine tanker og følelser blev.
Når jeg ikke var på en skærm og så meget lidt tv om sommeren (hvor jeg var i haven hele tiden), fik jeg det så meget bedre - på alle plan.
Så jeg tog et valg, jeg ville prøve at være tilstede i mit liv.
Ikke flygte ind i en skærm eller lignende.
Så jeg har fravalgt sociale medier. Jeg har profiler der, men jeg bruger dem meget sjældent.
Det samme gælder ugeblade, de bliver ikke en del af mit liv mere.
Det er ikke nemt, faktisk super super svært. 
Der er ingen tvivl om jeg er mega afhænging af mine skærme. Især om vinteren er det svært.
Så jeg arbejder bevidst på det, hele tiden. 
Jeg elsker virkelig mit liv. Mit rigtige liv i den fysiske verden.
Jeg elsker mine følelser også de svære. Og jeg vil kunne mærke dem naturligt igen.
Og ikke blive manipuleret til at føle jeg ikke er god nok, som jeg er.
Vi er alle gode nok som vi er. Alle gør det jo virkeligt så godt de kan i deres liv. 
God artikel/podcast om skærm afhængighed af Online psykolog Birgitte Sølvstein her.


 

Sådan øver jeg mig i at være tilstede i mit liv...

• Læse flere Haiku digte, Især digte fra Issa (1753-1828). 
Han beskriver følelser så smukt.

• Finde hobbyer frem igen - puslespil, male, tegne, læse.

• Bare sidde og kigge ud på regnen med en kop te og et tæppe.

• Bage boller og lytte til podcast.

• Gå en tur på stranden, sådan langsomt og roligt. lige som da jeg var barn
og bare ledte efter den rigtige sten der skulle med hjem.

• Lave dejlig morgenmad og høre en hyggelig podcast til.

• Lave en kop af min ynglings te i min bedste kop, 
og drikke den lige når teen har den rigtige temperatur.

• Når æbletræet blomstrer i haven, skal jeg ud hver dag
og sidde under det og nyde duften og synet.


• Finde den bog frem fra bogreolen, jeg aldrig fik læst (og dem er der en del af).

• Være med mine følelser, og accepterer følelser er ikke gode eller dårlige.
De er der bare. Og forsvinder altid igen.

• Øve mig i, at bare sidde og lytte. Uden at tage stilling til hvad lyden er, men bare lytte.

•  Lære at være i nuet. Og Ikke blive fanget i tanker om fortiden eller fremtiden (den er svær).

• Tage på museer og nyde kunst.

• Hvis det bliver snevejr i år, så ud og gå en tur i aftensneen,
hvor det glitrer over alt og hvert et skridt har sin egen knitre lyd.

• Til sommer, ud og plukke bær. Bare stå og smage på de dejlige hindbær og blåbær i haven.

Opleve DR´s meditations koncerter.

• Se stjerneskud på himlen når de er der. himmelfænomener 2020