Hovedet værker, maven snører sig sammen, leddene er ømme.

Den lille smerte får i stigende grad danskerne til at tage piller. Hver eneste dansker tager ifølge Apotekerforeningens salgstal 175 smertestillende piller om året. Vi vil ikke længere finde os i kroppens små irritationsmomenter de skal skylles væk i en fart, også selv om det rent faktisk slet ikke gør ondt nogen steder.

Vibeke Koushede, der er postdoc på Statens Institut for Folkesundhed, har lavet undersøgelser af de 25-44-åriges forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin. Stress får i høj grad forbruget til at stige, men vi bruger også pillerne forebyggende.

»Vi bruge smertestillende medicin som en form for redskab i en presset dagligdag, hvis vi skal nå en masse ting, måske for at få følelsen af at gøre noget. Derfor tager nogle mennesker også smertestillende rent forebyggende for ikke at risikere at blive generet af hoved- eller mavepine,« siger Vibeke Koushede, der betragter smertestillende piller som den samme type stressrelaterede adfærd, som når vi dulmer dagligdagen ved at drikke eller ryge.

Vores stigende forbrug af smertestillende medicin er altså en måde at håndtere de krav, der stilles til os på jobbet og i familien og vores egne forventninger til det perfekte liv.

At dulme tilværelsens tyngde med hovedpinepiller, griber sjældent fat om ondets rod, mener Peter la Cour, der er lektor med speciale i sundhedspsykologi på Syddansk Universitet: »Hovedpinepiller behandler jo ikke årsagen til, at smerten opstod, men hvis vi kan finde en hurtig mekanisk løsning, så bruger vi den, for vi vil ikke længere acceptere lidelse.«

Men vores stigende forbrug af smertestillere og andet medicin kan også ses som et tegn på, at vi prøver at optimere vores liv. Det mener Claus Møldrup, der er professor i livsstilsmedicin på Københavns Universitet.

»Lægemidler er den mest udbredte type højteknologi i vores dagligdag, sådan ser vi ikke på det, men der er lagt langt mere forskning, udvikling og større investeringer i medicin end i andre højteknologiske produkter, og vi sværger jo til teknologi som vores hjælper i den moderne kultur. Det kan godt være, at medicin er den hurtige og lette løsning, men det er ligesom andet højteknologi også et af dagligdagens små vidundere,« siger Claus Møl-drup, der også er konsulent i medicinalindustrien.

Forbrugere

Smertestillende håndkøbs-medicin har, siden medicinsalget blev liberaliseret i 2001, budt sig til i supermarkeder, kiosker og tankstationer i de fleste af døgnets timer. Det har ifølge Apotekerforeningen fået forbruget til at stige med 10 procent de sidste ti år.

Sovepiller og angstmedicin er derimod en af de medicintyper, som vi bruger mindre af. Fra 2008 til 2009 faldt forbruget af de såkaldte benzodiazepiner med 17 procent efter Sundhedsstyrelsen, strammede reglerne for udstedelse og generhvervelse af recept på medicinen, der er stærkt afhængighedsskabende.

Claus Møldrup mener dog, at en lang række af de typer medikamenter, der kan forbedre vores krop, også er i tilbagegang. At bruge medicin eller medicinske indgreb til at forbedre ens krop eller udseende er ikke længere så vigtigt for at opretholde vores livsstil:

»Den type lægemidler ser vi færre af, mens lægemidler, der går ind og påvirker os kognitivt gør os gladere, mere energiske eller mere afslappede er mere accepterede,« siger Møldrup og henviser til en undersøgelse, der viser, at hvis der fandtes medicin, der kunne forbedre vores hukommelse, så ville halvdelen af den europæiske befolkning være åbne for at tage den medicin.

»Vi er på vej over i en kultur, hvor vores vigtigste kapital ikke er vores udseende, men vores intellektuelle formåen, derfor accepterer vi også i højere grad den slags livsstilsmedicin, mens vi ser mere ned på, hvis folk doper sig for at køre op ad et bjerg, få en stor hårpragt eller får lavet store bryster,« siger Claus Møldrup.

Medicin er kultur

Hovedpinepiller og andet medicin, der optimerer vores liv, er blevet en del af vores kultur. Vi er blevet sundhedsforbrugere, der finder noget, vi vil forbedre, og så finder vi medicin, der kan fikse problemet, mener Claus Møldrup.

»Det er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt du er syg eller ikke syg snarere tværtimod. Sygdom og behandling er altid til forhandling. Vi har i dag et sundhedssystem, hvor en person, der kommer ind fra gaden og kan navnet på et produkt, med stor sandsynlighed vil få udskrevet medicinen,« siger Claus Møldrup og sammenligner det med, at vi skal købe ny mobiltelefon eller vaskemaskine. Vi går på nettet for at finde det bedste produkt til prisen.

Sundhedspsykolog Peter la Cour stiller sig mere tvivlende over for den stigende tillid til det teknologiske fix, som løsningen på alle onder. Han mener i høj grad, dagsordenen er sat af medicinalindustrien, godt bakket op af sundhedsforskningen

»Vi bliver bildt ind, at teknologien kan løse alle vores problemer. At kroppen og psyken bare er et spørgsmål om biomekanik, og at maskinen kan repareres med medicin. Det syn på sundhed, der ser på mennesket som en helhed, er langt mere diffust, mens bioteknologien er mere organiseret og har langt større magt og derfor har mere at skulle have sagt, fordi det er der, industrien og pengene er,« siger Peter la Cour.

Barnagtiggørelse

Men når vi ikke accepterer, at kroppen lægger hindringer i vejen for os i form af hovedpine, træthed og tristhed, så går vi glip af vigtig indsigt, mener sundhedspsykologen.

»Når vi lukker al form for smerte ude, så forfladiger vi vores forståelse af livet og opnår en barnagtiggørelse af samfundet, hvor alt skal være godt og rart. At vores problemer også indeholder vejen til visdom, er en idé, der er blevet stærkt fortrængt,« siger Peter la Cour.

Vores medicinforbrug er ikke bare et sundhedsspørgsmål, men også et spørgsmål om, hvilken ideologi der er dominerende i samfundet, mener Peter la Cour:

»Vi ønsker den nemmeste løsning og en hurtig bortskaffelse af vores problemer, som jo hænger meget godt sammen med den borgerlige ideologi. Frem for at sikre os selv og samfundet på lang sigt, skal vi være rige og lykkelige i nuet. Her passer pilleideologien godt ind.«

Men hvorfor ikke lade teknologien give en hjælpende hånd til den enkelte, så det bliver nemmere at håndtere stress, tabe sig eller holde op med at ryge? Claus Møldrup mener, at især de yngre generationer har en anden holdning til medicin, fordi de i høj grad er vokset op som forbrugere af piller.

»Der er ingen tvivl om, at i de generationer, der er i tyverne og trediverne i dag og er vokset op med ecstasy, der er angsten for den lille hvide tablet ikke nær så stor. Billedet af misdannede børn i forbindelse med Taladomid-skandalen i 1960’erne, som har gjort de ældre generationer mere angst for at tage medicin, står ikke længere på nethinden. Derfor er angsten for bivirkninger langt fra så håndgribelig for de unge,« siger Claus Møldrup.

Kronisk hovedpine

Selv om smertestillende håndkøbsmedicin sælges side om side med modeblade og slik, så er der andre bivirkninger end dårlig samvittighed. Mavesår, hormonforstyrrelser af fostre i graviditeten, kronisk hovedpine og måske astma er nogle af dem.

Desuden forsøger et stigende antal unge for alvor at stille smerten og prøver at begå selvmord med en overdosis hovedpinepiller. De sidste ti år er antallet af forgiftninger og selvmordsforsøg med smertestillende medicin firedoblet.

På Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital kommer nogle af de danskere, der tager allerflest hovedpinepiller i behandling og på afvænning. I 2006 åbnede en afdeling specifikt for børn og unge. Her oplever de, at antallet af medicinfremkaldte hovedpiner er i vækst blandt især børn og unge, der ifølge centerleder Rigmor Jensen har et bekymrende stort forbrug af hovedpinepiller.

»Hovedpinepiller kan give mere hovedpine, men vi mangler endnu en advarsel på pakkerne om risikoen for, at hovedpinepiller ved overforbrug kan give kronisk hovedpine,« siger Rigmor Jensen.

På hovedpineklinikken afvænner personalet patienter med et dagligt indtag, men Rigmor Jensen mener, at den medicinfremkaldte hovedpine burde forebygges med bedre information om, at der også er risici ved selv den mest uskyldige af pille.

Også Vibeke Koushede mener, at der er behov for mere oplysning om medicin til børn og unge, fordi alle undersøgelser viser, at børns og unges medicinforbrug bliver grundlagt i hjemmet.

»Vi ved, at der kan være alvorlige bivirkninger ved brug af smertestillende håndkøbsmedicin, og det er muligt, at der er yderlige bivirkninger af et højt forbrug, som vi endnu ikke kender til, fordi det høje forbrug er relativt nyt,« siger Vibeke Koushede, der opfordrer til undervisning i korrekt medicinhåndtering som i Finland.

Peter la Cour mener derimod, at myndighederne må se at vågne op:

»Sundhedsstyrelsen laver ikke deres arbejde. Hvis de skal forestille at styre sundheden og oplyse om den, så burde de gøre opmærksom på, at vi har et folkesundhedsproblem i forhold til det stigende forbrug af lykkepiller, hovedpinepiller, statiner m.m., der ikke bare skal tages som en ny slags vitaminpiller,« siger Peter la Cour.